Indisk
mad er noget af de sværeste mad at lave. Det er som en stor oplevelse i munden.
Hovedingredienserne i indisk madlavning er ris, atta (en slags groft mel) og mindst fem dusin forskellige
bælgfrugter (mest bønner og linser),
hvoraf de vigtigste er chana, toor, og mung. Disse bliver stort set brugt
til alle retter, bortset fra chana, som bliver brugt i
karry-retter.
Krydderierne er det vigtigste i indisk mad, det er det maden er blevet kendt for. De vigtigste krydderier i indisk madlavning er: chilipeber, sorte sennepskorn, spidskommen, gurkemeje, bukkehorn, ingefær, koriander og asafoetide. I søde retter bruges kardemomme og kanel.
Krydderierne er det vigtigste i indisk mad, det er det maden er blevet kendt for. De vigtigste krydderier i indisk madlavning er: chilipeber, sorte sennepskorn, spidskommen, gurkemeje, bukkehorn, ingefær, koriander og asafoetide. I søde retter bruges kardemomme og kanel.
England har en stor
tradition for at lave indisk mad, pga. den gamle kolonitid i Indien.
I de nyere tider begyndte folk fra Bangladesh, Indien og Pakistan
at flytte til England, og der begyndte der også at blive åbnet mange flere
Indiske restauranter. De er så blevet kendt over hele verden nu.
Inderne er kendte for deres Butter chicken, den laves ved at marinere kyllingen i yoghurt natten over. Man tilsætter så krydderi, garam masala, ingefær, koriander og hvidløg. Kyllingen bliver så derefter bagt i en ovn. Butter chicken har også en sauce til som hedder makhani. Saucen bliver lavet af smør, tomater, mandler og forskellige krydderier.
Der er mange der mener at indisk mad er en så integreret en del af engelsk mad, at det nærmest kan betragtes som en del af englændernes madkultur.
Inderne er kendte for deres Butter chicken, den laves ved at marinere kyllingen i yoghurt natten over. Man tilsætter så krydderi, garam masala, ingefær, koriander og hvidløg. Kyllingen bliver så derefter bagt i en ovn. Butter chicken har også en sauce til som hedder makhani. Saucen bliver lavet af smør, tomater, mandler og forskellige krydderier.
Der er mange der mener at indisk mad er en så integreret en del af engelsk mad, at det nærmest kan betragtes som en del af englændernes madkultur.
I indisk mad bruger man også meget chili. Det er ret normalt i
Indien, Pakistan samt Mexico. En yndet
videnskabelig forklaring på fænomenet er, at stoffet capsaicin, som chilipebre
er rige på og som yder til den stærke smag, kan påvirke vores nervesystem, så
vi får en varmefornemmelse og reagerer med rødmen og svedproduktion. Chilien gør at man får
afslappede muskelceller og det medfører at muskelcellerne frigiver varmen fra
kroppen. Under dette arbejde kommer der en
vigtig sidegevinst, som giver muskelcellen fornyet energi. For cellens
energireserver - de såkaldte ATP-molekyler bliver omsat og frigiver ad den vej
energi.
Det er også derfor, at vi bliver varme, når vi dyrker motion. Chili indeholder det aktive stof capsaicin, som sidder i chiliens skillevægge og frø. Jo stærkere chili, jo højere indhold af capsaicin. Chili indeholder dertil antioxidanter, carotenoider, C-vitamin og æteriske olier. Capsaicin har en brændende effekt, som virker kraftigt på tungen, sådan at der bliver sendt signal op til hjernen, om at sende smertestillende endorfiner ud i kroppen. Det øger også stofskiftet i kroppen og dæmper appetitten. Nogle undersøgelser, siger også at chili er virksom mod kræft, at capsaicin er som en bombe mod kræftcellerne. Men det er endnu ikke dokumenteret.
Det er også derfor, at vi bliver varme, når vi dyrker motion. Chili indeholder det aktive stof capsaicin, som sidder i chiliens skillevægge og frø. Jo stærkere chili, jo højere indhold af capsaicin. Chili indeholder dertil antioxidanter, carotenoider, C-vitamin og æteriske olier. Capsaicin har en brændende effekt, som virker kraftigt på tungen, sådan at der bliver sendt signal op til hjernen, om at sende smertestillende endorfiner ud i kroppen. Det øger også stofskiftet i kroppen og dæmper appetitten. Nogle undersøgelser, siger også at chili er virksom mod kræft, at capsaicin er som en bombe mod kræftcellerne. Men det er endnu ikke dokumenteret.
Skrevet af: Ebru & Meriam.
Kilder:
http://www.dr.dk/Tema/Chili/20070719212508.htm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar