Hvor længe tror du, at du lever?

Når du ryger…

 

At blive afhængig af røg eller nærme nikotinen, er et problem for de fleste rygere. Typisk vil det være en følelse af rastløshed som indfinder sig, når du som ryger ikke har røget en cigaret i et stykke tid. Normalt vil du ryge en cigaret, og lysten er styret, og indtil næste gang hvor den så indfinder sig. Også vil tidsintervallet for dette varierer fra ryger til ryger. Af Meriam Al-Subaihi og Youssef Assouik     Nogle mener at man kan klare sig ved bare at ryge til fester, mens andre så bare nøjes med to til tre cigaretter om dagen. Eksperter mener at der findes to ting for at blive afhængig af cigaretter. Den ene er så den fysiske, som man viser sig i rastløshed, sug i maven, irritation, koncentrationsbesvær. Den anden er på det psykologiske plan, hvor man eksempelvis kan synes det er hyggeligt at ryge og at man så kommer hinanden socialt ved. Eksperter mener også at det er sjovest at være sammen med rygere, end at være sammen med dem som ikke rygere. Det sker sådan at man fysisk er begyndt at ryge, og hjernen begynder at besteme de fysiske pårvirkninger. Nikotinens kemiske sammensætning minder om et af hjernens egne signalstoffer.  Problemet er at påvirkingerne ikke forsvinder af sig selv, men ved at man stopper rygningen vil det selvfølgelig være stort hjælp. Derfor er det utroligt vigtigt at du lægger en slags plan inden for rygestop. En rigtig god ide vil være at du bruger hjælpemidler til at hjælpe dig igennem den fysiske afhængighedsperiode, men også at du forbereder sig mentalt, så du prøver at indstille dig på at dit liv ikke bliver forringet ved rygestop men, at det tværtimod er hele kampen værd. Man skal selvfølgelig ikke tvinge sig selv i at stoppe, men man kan prøve at man giver et løfte til sig selv i, at man holder afstand. Tænk hellere på den positive måde, for du hjælper dig selv i at leve et sundere liv. Tænker du på at ryge igen, så skal du ikke betvivle dig selv. Det vil tage noget tid at stoppe, og samtidig med at man prøver på at stoppe kan man ikke undvære en eller to cigeratter. For hver gang man ikke har røget lærer man af hvert forsøg, og det vil vise sig at man er på den rette vej. Ryge start Jeg tør! For nogle unge handler det om at starte med at ryge om igen, hvor man så bevæger sig ind i et farligt område. Men hos andre er det sådan, at man starter for at vise at man er sej og tør at vise sig frem med en ”smøg” i hånden, men tværtimod vil du ødelægge det for dig selv og for din omkreds. Jeg er presset! Alle vil gerne være en del af et fællesskab. Og især når man er ung, betyder det alt at være sammen med andre. Hvis der er et flertal i en gruppe, der ryger, kan der være nogle som ikke ryger, men som altid vil det være sådan at man bliver presset til at tag et sug, og det vil så udvikle sig til flere sug om dagen. Har man viljen til ikke at ryge igen, har man også viljen til ikke at starte på ny!   Rygningens hårde fakta I Danmark medfører rygning til ca. 14.000 dødsfald om året. Det svarer til mere end 1.000 dødsfald om måneden. Hver anden ryger dør af rygning, og det viser sig, at I Danmark dør der ca. 4.500 af kræft hvert år på grund af rygning. Og det svarer til ca. 1/3 af alle kræftdødsfald. • Rygning koster flere liv end alkoholmisbrug, stofmisbrug og overvægt tilsammen. • Rygere dør gennemsnitligt 10 år tidligere end dem som ikke ryger. • Rygning tegner sig for 24 % af alle dødsfald, 215.000 taber leveår for hvert år. • Rygere lever ikke kun kortere, men de kan også opleve en masse hårde år med dårligt helbred. • Rygere er generelt mere syge end ikke-rygere. • En 25-årig mandlig ryger kan se frem til at slutte livet med 13½ år med belastende sygdom, mener eksperter. I forhold til en 25-årig kvinde hvor det gælder  i ca. 17 år. • Det kan altid betale sig at holde op med at ryge. Rygere, som stopper tobakken ved 60, 50, 40 eller 30 års-alderen, kan vinde henholdsvis 3, 6, 9 eller 10 års ekstra levetid i forhold til de rygere, som ryger videre hvor de så vil tabe hurtigt.