Olie

Olie dækker over en masse begreber i samfundet i dag. Olieforureninger, oliekriser og oliens historie. Men har vi styr på det?

-          Af Youssef Assouik og Maida Kanwal

 

Hvad er olie

Olie er en naturlig kilde og har eksisteret i mange tusinde år. Olie bliver dannet af planter rester og andre organismer som bliver nedbrudt af vores varme og bakterier.  På den måde opstod den tykke sorte væske, som er olie. Det vil senere hen blive til sedimenter og dette kaldes kildebjergart.  Dette kan tage millioner af år, før olie bliver dannet ved hjælp af fotosyntese, en kemisk proces som omdanner lysenergi til kemisk energi.

Olien skal altså findes i lag med flere kilometer tykke aflejringer ovenpå. På grund af trykket vil olien forsøge at vandre opad, således at en anden betingelse for at finde olie og gas er, at olien undervejs bliver stoppet af et lag, olien ikke kan trænge igennem. Det kalder geologerne for en oliefælde. Olie er det vigtigste råstof for transport i verden? Det meste af verdens olie laves nemlig om til benzin og diesel. Biler, lastbiler, busser, tog, skibe og fly ville stå stille uden olie.

•    2/3 af verdens olie hentes op fra olie-boringer på land

•    1/3 af olien kommer fra boringer i havets bund

Olieressourcerne er skævt fordelt på verdensplan. Over 60 % af verdens olieressourcer findes i Mellemøsten. I Europa er det Storbritannien og Norge der har de største mængder olie, mens Danmark følger efter på en fornem tredjeplads. Den ulige fordeling af olieressourcer har både historisk og aktuelt været grundlag for en række konflikter, blandt andet har der været diskussion om hvorvidt baggrunden for Irak krigen har været at opbygge demokrati og selvstyre eller hvorvidt der har været interesse for olieressourcer. Den ulige fordeling kan i fremtiden blive den største trussel mod global økonomisk vækst, politisk stabilitet og militær sikkerhed da ressourcerne svinder ind. De geologiske ressourcer er begrænset i den forstand at de normalt forbruges langt hurtigere end de fornyes. Et aktuelt eksempel på at olie har betydning for verdensøkonomien og at verdensbefolkning er dybt afhængige af den er det nuværende og kommende problem med stigende oliepriser vi oplever i øjeblikket. Dette kan påvirke den nuværende højkonjunktur, den er for tiden ved at stagnere og skabe en lavkonjunktur.

 

Oliens betydning i hverdagen

Vi bruger en masse olie i vores hverdag uden at vi helt er klar over hvor stor en indflydelse olien har i vores dagligdag. Vi bruger olien, som smøreolie på motorkøretøjer, cykler, barnevogne og andre ting. Olien bruges også til brændstof til biler, varmesystemer, kosmetik, maling, lægemidler, gødning, madlavning etc. Vores dagligdag vil stort set se helt anderledes ud uden den olie, som vi har i dag.

 

Oliens Historie

Olien havde en mindre betydning før i tiden, for der blev det netop kun brugt til belysning. I 1400-tallet nede i Baku, som er Aserbajdsjans hovedsted brugte man olien til belysning. Dernæst kom rumænerne til, som begyndte at udvinde olien fra reservoirer lige under jordoverfladen og begyndte at anvende petroleum, som lampeolie. Olieindustrien blev udbredt i de østeuropæiske lande først, og det skete engang i 1800-tallet. I USA var det også efterspørgselen efter et velegnet belysningsmiddel der i 1800-tallet fangede nogle forretningsfolks interesse for jordolie. De mente konkret at de kun kunne dække markedets behov for petroleum ved at bore efter olie. I 1859 blev der foretaget en vellykket boring af Edwin Drake i Pennsylvania, men der siges at den industrielle olieproduktion var begyndt i Rumænien. Drakes metode gav en stor succes og der blev flere og flere tønder. Efterhånden steg Bakus produktion også og blev en større producent end USA og det medførte at priserne faldt markant.

Senere hen gik man over til tekniske ændringer hvor man fik elektrisk lys. Benzin og diesel motor begyndte også at blive produceret i slutningen af 1800-tallet.

De syv søstre blev opkaldt efter de syv største olieselskaber, som dominerede oliemarkedet. Tre af producenterne havde udgangspunkt i en olietrust, som blev opbygget af John D. Rockefeller hans virksomhed var begyndelsen på et lille olieraffinaderi og blev i 1870 omdannet til Standard Oil Company of Ohio, som i de følgende år overtog de fleste raffinaderier i Cleveland. Der blev oprettede gunstige aftaler med jernbaneselskaber og dannede Standard Oil Trust i 1882, som bestod af 80-90% af USA's raffinaderikapacitet. Ohios trust blev opløst i 1892 efter at have tabt en retssag, hvor senere hen at der blev opløst en antitrustsag i New Jersey i 1911. New Jersey. Rockerfellerfamilien var stadig dominerede aktieejer selvom der blev opløst en række selskaber. Det største var Standard Oil of New Jersey, også kendt som Esso eller Exxon. I New York havde man Standard Oil Company, som sluttede sig sammen om samarbejdet med smøreoliefirmaet Vacuum Oil og de disse to selskaber skiftede så navn til Mobil Oil. Senere hen blev Oil Corporation og Texaco oprettede i starten af 1900-tallet. Udover disse fem amerikanske selskaber var der to europæiske selskaber blandt de syv søstre. Det ældste var Royal Dutch, der blev dannet i 1890 for at udnytte oliefund på Sumatra i Indonesien og i 1907 besluttet sig for at slutte sig sammen med det britiske olietransportselskab Shell under navnet Royal Dutch/Shell Group. Dette selskab have en stor betydning for oliefelterne i Rumænien og Rusland. Senere hen kom der et selskab, som begyndte at udnytte oliefelterne i Iran, og dette selskab hed Anglo-Persian Oil Company. Selskabet kom efter opfordring fra det britiske marineministerium, og i 1914 opkøbte regeringen en del af aktierne. Selskabet skiftede i 1935 navn til Anglo-Iranian Oil Company og i 1954 til British Petroleum Company (BP).

Da bilerne kom til steg forbruget også, man begyndte at gå fra dampskibe til motorskibe hvilket gjorde at olieforbruget steg markant. Man fandt også nye felter i landende Venezuela, Irak, Bahrain og i Saudi-Arabien og det skete i årstallene 1922-1938. dette gjorde at produktionen også steg markant i de lande, som allerede producerede olie. Væk fra Sovjetunionen, hvor olieproduktionen var blevet nationaliseret efter revolutionen, var det fortsat de syv søstre selskab, som stadig stod for hovedparten af produktionen, idet de opnåede aftaler i de nye olieproducerende lande. I Venezuela var Shell og Gulf Oil dominerende, mens bl.a. Exxon, Mobil Oil, Shell og BP fik andele i de arabiske lande, hvor det man fandt i Irak var dominerende af Iraq Petroleum Company. I Saudi-Arabien, hvor produktionen først begyndte i 1939, blev udvindingen foretaget af et nyt selskab, Arabian American Oil Company (Aramco), der var oprettet af Texaco og Standard Oil of California. Efter 1. verdenskrig var der en hård konkurrence mellem alle selskaberne, log det gjorde at priserne faldt markant, men i 1928 blev der indgået en stor verdensomspændende aftale mellem Exxon, Shell og BP, og senere også blev vedtaget af de andre store selskaber. Aftalen gik bl.a. ud på en fastfrysning af produktionsomfanget, og at olie overalt i verden skulle prissættes, som om den var udskibet fra Den Mexicanske Golf. Aftalen blev nu ikke overholdt fuldt ud, men bidrog til at stabilisere det internationale oliemarked og reducerede konkurrencen. Udover de syv søstre opstod der flere mindre, såkaldte uafhængige selskaber. Nogle af dem var aflæggere af Standard Oil, mens fx J.P. Getty begyndte på egen hånd ved i 1934 at opkøbe et mindre olieselskab Tidewater, som hurtig blev udvidet. Under 2.verdenskrig blev produktionen endnu mere udbredt og de, som var allierede havde hele tiden forsyninger, mens der var store problemer i Tyskland, for der havde de kun adgang til få oliefelter. Efter 1945 var der fortsat et rigeligt stort udbud af olie bortset fra få enkelte perioder under storpolitiske kriser. Produktionen blev nidoblet mellem 1938 og 1972, og oliepriserne lå derfor helt frem til 1972 på et ret lavt niveau, selvom efterspørgslen på olien voksede meget hurtigt. Grundet var følge af transportsektorens eksplosive vækst, dels fordi olie i stigende grad afløste kul til opvarmning og til el-produktionen.

Nogle af de første kilder, som man havde til olien blev udtømt, mens man fandt nye og store kilder i Nordafrika og i de arabiske lande. Hermed steg verdensenergiforbruget også fra 29% i 1950 til 45% i 1970. I 1972 foregik næsten2/3 af verdensproduktionen af råolie uden for USA, Sovjetunionen og Europa. Oliens store og stigende betydning for den vestlige verden og de olieproducerende landes forsøg på at forhindre de syv søstres dominant opstod en række storpolitiske kriser, men også muligheder for, at nye selskaber kunne få aftaler. Det var sådan uafhængige selskaber fik halvdelen af aftalerne i Libyen i 1956. I 1951 gjorde den nye iranske regering de oliefelter til en nationalisering, der blev udnyttet af BP, men pga. de vestlige landes efterfølgende boykot af iransk olie mislykkedes nationaliseringen, og i 1954 blev der indgået en aftale, hvorefter det iranske National Iranian Oil Company stadig ejede oliefelterne og raffinaderiet i Abadan mod en opvejelse til BP.

I den nye aftale havde BP kun 40%, mens hver af de fem amerikanske søstre fik 8%, Shell 14% og Compagnie Française des Pétroles fik 6%. I 1956 blev udløst en af Egyptens nationalisering af Suezkanalen og bevirkede en midlertidig lukning af kanalen, hvor igennem olietransporterne fra Mellemøsten til Europa blev sejlet. Der blev en del mangel på olie, og priserne steg kraftigt. Fra 1960 faldt priserne pga. for stort et udbud. Det fik samme år de fem største olieproducerende lande uden for industrilandenes rækker (Irak, Iran, Kuwait, Saudi-Arabien og Venezuela) til at danne The Organization of the Petroleum Exporting Countries (OPEC), for at holde priserne oppe. Inden da havde de syv søstre stor set selv bestemt prisen på råolie. Til at begynde med lykkedes det ikke for Organization of the Petroleum Exporting Countries at hæve priserne, fordi der fortsat kom nye olieproducerende områder til, fx i Libyen, Canada, Alaska og de første oliefelter i Nordsøen kom også til. Desuden solgte Sovjetunionen i perioder nogle mængder på verdensmarkedet.

 

Oliekrisen

Efter militærkuppet i Libyen i 1969 krævede de nye libyske ledere en prisforhøjelse på 40 cent pr. tønde olie. Olieselskaberne var tvunget til at give efter, og snart efter krævede de arabiske olieproducerende lande en lignende prisforhøjelse. Selskaberne accepterede en prisforhøjelse på 20 cent, men snart efter krævede Libyen nye og bedre betingelser, som var i god for Libyen selv. De internationale olieselskaber krævede OPEC at olieprisen blev fordoblet. Tøndeprisen var i slutningen af 1960'erne til 1,8 dollar, og var i oktober 1973 5,11 dollar. Få dage efter besluttede OAPEC (Organization of Arab Petroleum Exporting Countries, som var dannet i 1968) at nedsætte produktionen og forbyde eksporten til Holland og USA. Med visse nationaliseringer af olieindustrien i Algeriet og Libyen i 1971 og i Irak i 1972 samt udbruddet af Oktoberkrigen mellem Israel og Egypten-Syrien i 1973 pressede situationen yderligere. På et møde 08.10.1973 mellem OPEC og de internationale olieselskaber krævede OPEC, at olieprisen blev fordoblet. Landene var tilfældigt blevet valgt som proisraelske, og målet var at få de vestlige regeringer til at presse Israel til en tilbagetrækning fra de besatte arabiske territorier og til at anerkende palæstinensernes rettigheder. Disse tiltag var en reaktion på krav fra radikale arabere om at bruge olien som våben i kampen for de arabiske rettigheder. Betydningen af reduktionen var begrænset, men den medvirkede til at holde olieprisen oppe. I januar 1974 forhøjede OPEC prisen til 11,65 dollar pr. tønde, og i oktober 1975 forhøjede man med yderligere 10% olieprisen og var dermed 600% højere end i 1970. OPEC vedblev at dominere i 1970'erne, men de høje prisniveauer gjorde nye kilder i bl.a. Alaska, Mexico og Nordsøen indbringende. Den anden oliekrise opstod i 1979 som følge af opstanden mod shahens styre i Iran. Irans olieproduktion var dengang verdens næststørste, som faldt fra 5,5 mio. tønder pr. dag til mindre end 1 mio., og efter Khomeinis magtovertagelse gik produktionen helt i stå. Selvom andre OPEC-lande øgede produktionen, opstod der kaos på Oliemarkedet, og gennemsnitsprisen var i 1980 på 32 dollar pr. tønde. Yderligere problemer opstod i september 1980, da Irak erklærede Iran krig, og de irakiske forsyninger hurtigt derefter blev afskåret fra verdensmarkedet. Oliekriserne medførte en enorm kapitaloverførsel fra Vesten til især de arabiske lande; OPEC’s olieindkomster nåede højdepunktet i 1980 med 275 mia. dollar. Pengeoverførslen var en af de væsentligste faktorer bag den øgede arbejdsløshed og inflation i de vestlige økonomier i 1980'erne.

Der er foretaget store investeringer i olieudvinding uden for den arabiske verden for at udvikle ny teknik, der skulle gøre det muligt at udnytte svært tilgængelige resurser på et godt udbytte.
Alt i alt har der været rigeligt med olie, selv under Golfkrigen i 1990-91. Irakisk og Kuwaitisk olie forsvandt fra verdensmarkedet. Priserne på olie begyndte derfor at falde nåede så lavt som ca. 12 dollar pr. Tønde i 1986. Men det steg voldsomt i 2006 var det op til 75 dollar pr. Tønde.

 

Olieforurening

Der findes mange forskellige olieforurening, en af de vigtigste er, CO₂ udslip. En af de olieforureninger, som også har stor betydning er olieboringer som er under kontrol. Det går desværre udover dyrelivet for det er farligt. Det så man bl.a. ved den store oliekatastrofe, hvor tankeren Exxon Valdez grundstødte i Prins Williams Sund i Alaska i 1989. Hvor der var flere hundrede dyre som mistet livet. Det fordele er at olieforurening vil forsvinde, fordi olie fordampes og nedbrydes. Nedbrydning går meget langsomt for dem der bor i de arktiske områder end i de varme lande.

Jordforurening under gamle tankstationer er skyld i spildt olie. Det har så forurenet grundvandet. Men heldigvis renser man grundene i Danmark. Det renses op således man hvor bakterier nedbryder olieresterne. Der findes også en anden måde at få det renset på og det er den forurenede jord på stedet ved at pumpe luft ned, der giver de nedbrydende bakterier den nødvendige ilt. I andre tilfælde kan man forsøge at pumpe kogende damp ned, der får olieresterne til at fordampe fra jorden.

 

Fakta om Nordsøen

Facts

- Første olie i Nordsøen fandt man i 1972.

- Danmark er i dag eksportør af olie og importør af gas (1999).

- I Danmark kan vi udnytte 23 % af al den olie, der befinder sig i den danske undergrund.

- Olie og gas findes i skrivekridt (som vi finder det på f.eks. Møns Klint), en finkornet bjergart, der af den grund gør det svært at få olien ud.

- Men olien blev ikke dannet i skrivekridtet, men derimod i lersedimenter dybere i jorden.

- I Centralgraven, beliggende i Nordsøen, har en proces fundet sted, så derfor kan vi finde olie her.

- Dannelse af olie tager flere millioner af år!

- Der udvindes mere gas end olie.

- Olieækvivalenter: samlebetegnelse for olie og naturgas omregnet til olieenergi.

- Ressourcer: den totale forekomst (af olie).

- Råstoffer: kendte geologiske ressourcer, der menes at være økonomisk rentable at udvinde.

- Reserver: betegnelse for råstoffer, hvis ejerskab er juridisk afklaret.