SU – ven eller fjende !?

Skrevet af Niki Gulddal og Charlotte Vesterbirk

Er SU’en en ven når den udbetaler visse ydelser til den studerende som er flyttet hjemmefra, eller bliver det en fjende når den lukker af for ”cafépengene” til dem som bor hjemme? Er det rimeligt at politikerne går ud fra at studerende som bor hjemme bliver forsøget af deres forældre?

SU er en forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte som er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig. Som studerende over 18 år på gymnasiale, videregående uddannelser og nogle erhvervsuddannelser har ret til. SU’en kan opdeles ved hjemmeboende eller udeboende SU. Hjemmeboende og udeboende studerende under 20 år, får SU ud fra deres forældres indkomst hvis de går på en ungdomsuddannelse. Er man over 20 år afhænger SU’en stadig af din bopælsstatus, uanset om man går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Hvor man som udeboende får fuld SU og hjemmeboende får det halve. Tabelen herunder viser forskellen på de forskellige SU satser mellem 2007 – 2013.        

SU satser til uddannelser når du er under 20.	Hjemmeboende SU før skat	Udeboende SU før skat
2007	2.412kr	2.860kr
SU satser til uddannelser når du er 20 eller derover.
2007	2.412kr	4.852kr
2013	2.860kr	5.753kr

 

På voksen-SU har man i alt seks års SU, som deles op i såkaldte klip pr måned. Så i måneder man ikke har brug for SU kan man melde et klip fra og på den måde bruge det senere til brug af trange tider. Ifølge nye regler er det sjette år dog droppet for studerende som har mere end 2 års studiepause inden den videregående uddannelse. Alle studerende skal være fuldtidsstuderende og man bliver automatisk tilmeldt alle eksamener. Hvis man ikke er gået til eksamen i mere end seks måneder, stopper SU'en. Disse ændringer er regeringens udspil til en ny SU-reform som skal sikre at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet. Hvilket vil indbringe statskassen op mod 2 mia. kroner, så hvorfor tager pengene af dem som fremtiden afhænger af? Hvorfor ikke tage pengene fra dem som ikke behøver dem ligeså meget som de studerende? Fordi det er nemmere?

Du kan også tage et SU–lån, alle kan få lov at tage et SU-lån. Men da det er et lån skal man betale pengene tilbage med renter. SU’en hjælper mange studerende i deres hverdag men at nedsætte SU’en eller fjerne den er helt forrykt. Så vil de Studerende jo bare gå på tværs og måske gå på kontant hjælp for dem sker der ikke noget med?

 

SU’s hjemmeside? SU’s hjemmeside er rent kaos, der er de grundlæggende oplysninger omkring, hvor meget SU satsen er på, hvornår man kan søge om at få det, og det er såmænd det, det ligner en hjemmeside som de lige hurtigt har skruet sammen og lagt ud til os. Det er svært at finde de ting man skal bruge og der er ingen oplysninger omkring SU som man ellers skulle tro at der var på deres hjemmeside. Skulle de dog have det stående et sted, så har de bestemt gemt det godt.
http://www.su.dk/Sider/default.aspx  

 

Virkelighedens problemer. Læste forleden en artikel i metroXpress der omhandlede et nyt problem. Unge studerende vælger bevidst at droppe ud af 3.g lige inden eksaminerne for at få chancen for et bedre snit. De unge vil ikke låse deres snit. Artiklen vil gerne overbevise os om at det er en rigtig dårlig idé. Men er det det? Hvorfor skal gennemsnittet låses efter 3.g? Er det slet ikke et problem at man resten af sit liv skal trækkes med de karakterer man fik i en 18årig udgave af sig selv? Jeg ved da fra mig selv at da jeg gik i gymnasiet (jeg kom dog aldrig forbi 1.g) var jeg ikke bekymret om hvad mine karakterer kunne betyde for mit videre liv. Jo jeg vidste da nok at det var vigtigt at få gode karakterer, men som glad teenager var det altså ikke fremtiden der lå mig allermest på sinde. Senere hen har jeg da fundet ud af at jeg gerne ville studere noget hvor jeg skulle bruge et forholdsvist højt snit, men det fandt jeg altså først ud af hvad var da jeg var omkring 20. Dette problem synes jeg til gengæld at artiklen understreger fint, for det kan altså godt gå op for folk at de vil mere end de ville da de startede i gymnasiet. Og hvor skal vi forhindre det? Får vi ikke hele tiden af vide at flere skal uddannes? Det er noget med at uden et låst snit, vil der ikke være nok motivation til at tage sig sammen. Men det viser sig jo at der, trods det låste snit, er masser unge der ikke kan tage sig sammen alligevel. Og dem der er fast besluttede på hvad de skal efter gymnasiet, de vil vel  helst ikke bruge længere tid end nødvendigt, så jeg forstår ikke rigtig hvem det låste snit det egentlig gavner. Jeg tror at hvis det låste snit blev fjernet, ville der være rigtig mange der endte med et snit de kunne bruge, til at komme på en eventuel drømmeuddannelse eller en uddannelse de senere hen fandt ud af var den rigtige. Men ifølge rektor på Hvidovre Gymnasium og HF, Kirsten Jensen er det ikke en god idé at tage den såkaldte 4.g. ’’Der er et hul i lovgivningen, når det kan lade sig gøre at tage 4.g. Det koster både SU og taxameterpenge, og det er det modsatte af regeringens intention om at få unge hurtigere igennem. Men det er også uetisk over for eleverne. Hvis de tror at de kan få et snit på 10,5 ved at tage et år om, bliver langt de fleste skuffede.’’ Så det koster altså SU og taxameterpenge. Men er det ikke det værd, når det handler om Danmarks fremtid.

På Frederiksberg gymnasium forsøger rektor Jannik Johansen altid at tale de få stykker, der får ideén fra den. ’’Jeg skræmmer dem med, at de jo skal skrive dansk stil og have gymnastik et helt år til. Oftest uden at det forbedrer noget. Med mine 25års erfaring som rektor kan jeg kun komme i tanke om ét tilfælde hvor det er lykkedes at forbedre eksamen fra 6,6 til 6,7. Derfor er det en forkert trafik’’.

Trods den meget negative holdning til 4.g er der dog en smule positiv kritik. Ifølge ph.d. Mette Lykke Nielsen fra  Center for Ungdomsforsking, Aarhus Universitet, er der også en logisk trafik. ’’Unge går benhårdt efter at komme ind på drømmestudiet – også selv om det kræver høje karakter gennemsnit. Som jeg ser det, tilpasser de unge sig sådan set bare et samfund, hvor der er meget pres på at være en uddannelsesmæssig succes. Der er ikke meget fjumreår over det, hvis man læser det 4. studieår i det lys. Vi ser også, at studerende optimerer deres muligheder i forhold til jobmarkedet med for eksempel at få de rigtige studiejob,« siger hun. Ja, de unge går benhårdt efter drømmestudiet. Derfor burde de også have en chance for at forbedre snittet når de er blevet mere modne. Og især synes jeg ikke at vi kan sige at det koster et helt års SU og taxameterpenge osv. for Danmark skal sgu da også have nogle veluddannede mennesker. Om det så tager 3 eller 4 år at komme videre!

Kilder:
su.dk
borsen.dk