Viser opslag med etiketten Politik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Politik. Vis alle opslag

fredag den 1. marts 2013

Er FN det rette forum til at beslutte en forpligtende aftale om en begrænsning af det globale CO2-udslip.


Den internationale organisation FN’s rolle i det internationale system kan tolkes på to forskellige måder. Både som aktør og arena.

 

Denne artikel er baseret på følgende kilder:

Peter Nedergaard, Klimapolitik, Columbus. 2007

Bjørn Lomborg, Politiken, d. 21.08.10: http://politiken.dk/debat/kroniker/article1041235.ece

Hans Branner, Global politik. Columbus. 2006.

 

 

 

Tolkningen af FN’s rolle som arena går på, at FN bruges til at løse problemer, samt vedtage fælles principper internationalt. Dog betyder det ikke, at der lægges låg på den enkelte stats egne interesser. FN er en arena, og problemløsningerne og beslutningsprocesserne sker derfor i overensstemmelse med bibeholdelsen af staternes egne interesser.

I modsatte pol har vi tolkningen af FN som aktør. Denne tolkning går på, at FN siden Den kolde Krig har udviklet sig mere og mere i retning af at blive en selvstændig aktør. Det ses bl.a. i FN’s øgede involvering i militære operationer. I stedet for at være en organisation, hvis opgaver består af en fredsbevarende karakter, er FN nu gået til at udføre opgaver af en fredsskabende karakter.

 

Anarkiske system

Det internationale system er anarkisk, og det er derfor svært at sikre sig, at en aftale på tværs af FN’s medlemslande bliver overholdt, idet der ikke findes en fælles international myndighed. Samtidig sker FN-forhandlinger på mellemstatsligt plan, hvilket vil sige, at der skal være enstemmighed før en aftale kan vedtages. Det er altså modsat en organisation som EU, der forhandler på EU-landenes vegne i forbindelse med international klimapolitik, hvilket har den fordel, at en overtrædelse af aftaler er forbundet med sanktioner.

I diskussionen om, hvorvidt FN er det rette forum til at beslutte forpligtende aftaler om begrænsning af det globale CO2-udslip, er svaret afhængigt af, om man er tilhænger af en idealistisk eller en realistisk tilgang til emnet. I forbindelse med teorien om den engelske skole, kan man tilkoble de to ovennævnte teorier, idealisme og realisme.

 

 

 

Realistens briller

Tilhængere af den engelske skole, som ser på international politik gennem realistens briller, mener, at staterne er hovedaktører, hvor FN er det forum, der bruges som arena for diskussioner, og forstås altså i rollen som en organisation, der er med til at sætte rammerne for strukturen af disse. Her vil man tale om et modnet anarki, der modsat det traditionelle anarki, ikke er præget af staternes egne interesser og konflikter, men derimod er det modne anarki en udvikling i retning af en langt højere grad af samarbejdsrelationer. Dog er systemet i bund og grund stadig anarkisk, og derfor er staterne stadig de afgørende aktører, hvilket også betyder, at staterne stadig vil handle ud fra egeninteresser og opretholdelse af dets suverænitet, hvilket helt afgørende kan spænde ben for at få landene samlet under fælles principper og eksempelvis indgå en klimaaftale om nedskæring af det enkelte lands CO2. Særligt problematisk kan det være for en organisation som FN, idet alle landene skal være enige for overhovedet at kunne vedtage noget.

Ydermere har medlemslandene vetoret, hvilket betyder, at de mest CO2-udledende lande, såsom bl.a. Kina, har mulighed for at blokere for forslaget, i tilfælde af, at det ikke falder til landets egen fordel.

 

Realistisk tilgang til international politik

I en artikel fra Politiken ”En realistisk vej til klimaløsning” publiceret af Bjørn Lomborg d. 21. august 2010, fremføres der en realistisk tilgang til international politik, men med en noget pessimistisk retning indenfor realismen. Bjørn Lomborg anslår, at ”Det internationale samarbejde om en fælles klimapolitik baseret på Kyoto-protokollen synes på vej mod total nedsmeltning.” og lidt længere nede i artiklen, står der: ”Alligevel fortsætter FN med EU som indpisker videre ad den vej, der nu helt åbenlyst ender blindt. Flere møder, mere snak og flere skuffelser.” Det er altså tydeligt at se, at Bjørn Lomborg bestemt ikke ser FN som aktør i det internationale system, men nærmere som arena, og selv FN i rollen som international arena viser han en vis skepsis overfor. Som det fremgår af citatet, virker det til, at Bjørn Lomborg ser FN som en snakkeklub, hvis forhandlinger ofte ender ud i fiaskoer.

 

 

 

torsdag den 28. februar 2013

SU – ven eller fjende !?


Skrevet af Niki Gulddal og Charlotte Vesterbirk

Er SU’en en ven når den udbetaler visse ydelser til den studerende som er flyttet hjemmefra, eller bliver det en fjende når den lukker af for ”cafépengene” til dem som bor hjemme? Er det rimeligt at politikerne går ud fra at studerende som bor hjemme bliver forsøget af deres forældre?


SU er en forkortelse for Statens Uddannelsesstøtte som er en økonomisk hjælp, du kan få, mens du uddanner dig. Som studerende over 18 år på gymnasiale, videregående uddannelser og nogle erhvervsuddannelser har ret til. SU’en kan opdeles ved hjemmeboende eller udeboende SU. Hjemmeboende og udeboende studerende under 20 år, får SU ud fra deres forældres indkomst hvis de går på en ungdomsuddannelse. Er man over 20 år afhænger SU’en stadig af din bopælsstatus, uanset om man går på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Hvor man som udeboende får fuld SU og hjemmeboende får det halve. Tabelen herunder viser forskellen på de forskellige SU satser mellem 2007 – 2013.        

SU satser til uddannelser når du er under 20.
 
Hjemmeboende SU før skat
Udeboende SU før skat
2007
2.412kr
2.860kr
SU satser til uddannelser når du er 20 eller derover.
 
 
2007
2.412kr
4.852kr
 
 
 
2013
2.860kr
5.753kr         

 

På voksen-SU har man i alt seks års SU, som deles op i såkaldte klip pr måned. Så i måneder man ikke har brug for SU kan man melde et klip fra og på den måde bruge det senere til brug af trange tider. Ifølge nye regler er det sjette år dog droppet for studerende som har mere end 2 års studiepause inden den videregående uddannelse. Alle studerende skal være fuldtidsstuderende og man bliver automatisk tilmeldt alle eksamener. Hvis man ikke er gået til eksamen i mere end seks måneder, stopper SU'en. Disse ændringer er regeringens udspil til en ny SU-reform som skal sikre at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet. Hvilket vil indbringe statskassen op mod 2 mia. kroner, så hvorfor tager pengene af dem som fremtiden afhænger af? Hvorfor ikke tage pengene fra dem som ikke behøver dem ligeså meget som de studerende? Fordi det er nemmere?

Du kan også tage et SU–lån, alle kan få lov at tage et SU-lån. Men da det er et lån skal man betale pengene tilbage med renter. SU’en hjælper mange studerende i deres hverdag men at nedsætte SU’en eller fjerne den er helt forrykt. Så vil de Studerende jo bare gå på tværs og måske gå på kontant hjælp for dem sker der ikke noget med?

 

SU’s hjemmeside? SU’s hjemmeside er rent kaos, der er de grundlæggende oplysninger omkring, hvor meget SU satsen er på, hvornår man kan søge om at få det, og det er såmænd det, det ligner en hjemmeside som de lige hurtigt har skruet sammen og lagt ud til os. Det er svært at finde de ting man skal bruge og der er ingen oplysninger omkring SU som man ellers skulle tro at der var på deres hjemmeside. Skulle de dog have det stående et sted, så har de bestemt gemt det godt.
http://www.su.dk/Sider/default.aspx  

 

Virkelighedens problemer. Læste forleden en artikel i metroXpress der omhandlede et nyt problem. Unge studerende vælger bevidst at droppe ud af 3.g lige inden eksaminerne for at få chancen for et bedre snit. De unge vil ikke låse deres snit. Artiklen vil gerne overbevise os om at det er en rigtig dårlig idé. Men er det det? Hvorfor skal gennemsnittet låses efter 3.g? Er det slet ikke et problem at man resten af sit liv skal trækkes med de karakterer man fik i en 18årig udgave af sig selv? Jeg ved da fra mig selv at da jeg gik i gymnasiet (jeg kom dog aldrig forbi 1.g) var jeg ikke bekymret om hvad mine karakterer kunne betyde for mit videre liv. Jo jeg vidste da nok at det var vigtigt at få gode karakterer, men som glad teenager var det altså ikke fremtiden der lå mig allermest på sinde. Senere hen har jeg da fundet ud af at jeg gerne ville studere noget hvor jeg skulle bruge et forholdsvist højt snit, men det fandt jeg altså først ud af hvad var da jeg var omkring 20. Dette problem synes jeg til gengæld at artiklen understreger fint, for det kan altså godt gå op for folk at de vil mere end de ville da de startede i gymnasiet. Og hvor skal vi forhindre det? Får vi ikke hele tiden af vide at flere skal uddannes? Det er noget med at uden et låst snit, vil der ikke være nok motivation til at tage sig sammen. Men det viser sig jo at der, trods det låste snit, er masser unge der ikke kan tage sig sammen alligevel. Og dem der er fast besluttede på hvad de skal efter gymnasiet, de vil vel  helst ikke bruge længere tid end nødvendigt, så jeg forstår ikke rigtig hvem det låste snit det egentlig gavner. Jeg tror at hvis det låste snit blev fjernet, ville der være rigtig mange der endte med et snit de kunne bruge, til at komme på en eventuel drømmeuddannelse eller en uddannelse de senere hen fandt ud af var den rigtige. Men ifølge rektor på Hvidovre Gymnasium og HF, Kirsten Jensen er det ikke en god idé at tage den såkaldte 4.g. ’’Der er et hul i lovgivningen, når det kan lade sig gøre at tage 4.g. Det koster både SU og taxameterpenge, og det er det modsatte af regeringens intention om at få unge hurtigere igennem. Men det er også uetisk over for eleverne. Hvis de tror at de kan få et snit på 10,5 ved at tage et år om, bliver langt de fleste skuffede.’’ Så det koster altså SU og taxameterpenge. Men er det ikke det værd, når det handler om Danmarks fremtid.

På Frederiksberg gymnasium forsøger rektor Jannik Johansen altid at tale de få stykker, der får ideén fra den. ’’Jeg skræmmer dem med, at de jo skal skrive dansk stil og have gymnastik et helt år til. Oftest uden at det forbedrer noget. Med mine 25års erfaring som rektor kan jeg kun komme i tanke om ét tilfælde hvor det er lykkedes at forbedre eksamen fra 6,6 til 6,7. Derfor er det en forkert trafik’’.

Trods den meget negative holdning til 4.g er der dog en smule positiv kritik. Ifølge ph.d. Mette Lykke Nielsen fra  Center for Ungdomsforsking, Aarhus Universitet, er der også en logisk trafik. ’’Unge går benhårdt efter at komme ind på drømmestudiet – også selv om det kræver høje karakter gennemsnit. Som jeg ser det, tilpasser de unge sig sådan set bare et samfund, hvor der er meget pres på at være en uddannelsesmæssig succes. Der er ikke meget fjumreår over det, hvis man læser det 4. studieår i det lys. Vi ser også, at studerende optimerer deres muligheder i forhold til jobmarkedet med for eksempel at få de rigtige studiejob,« siger hun. Ja, de unge går benhårdt efter drømmestudiet. Derfor burde de også have en chance for at forbedre snittet når de er blevet mere modne. Og især synes jeg ikke at vi kan sige at det koster et helt års SU og taxameterpenge osv. for Danmark skal sgu da også have nogle veluddannede mennesker. Om det så tager 3 eller 4 år at komme videre!

Kilder:
su.dk
borsen.dk

tirsdag den 26. februar 2013

Ugifte landmænd og danske vinbønder



Skrevet af: Aviaaja Holm og Charlotte Vesterbirk

Dyrevelfærd, ugifte landmænd og klimaforandringer. Landbrug er svindende når det kommer til det danske erhvervsliv. For 60 år siden var der 205.835 landbrugsbedrifter. I år 2011 var der 40.660. Men hvorfor er det et svindende erhverv og er den danske jord uegnet til at dyrke afgrøder?

Landbruget er faldet i vigtighed

Landbruget er vigtigt for Danmark, ja, i forhold til eksport. Danmark tjener ca. 60 mia. kr. årligt på eksport af landbrug.  På beskæftigelsesområdet er landbruget ikke så stort i Danmark. Landbruget beskæftiger kun ca. 6 % hvis man tæller følgeerhverv med. Følgeerhverv er fx slagterier og mælkeproducenter. I følge Fourastiés model (se nedenfor) er landbruget faldet i vigtighed. Industrialisering, mekanisering og outsourcing har gjort at især følgeerhvervene er blevet mindre. Landbruget forvalter 60 % af landets areal, hvilket svare til 2,6 mio. hektar. Korn er det der fylder mest i det danske landskab.

Fourastié-diagram der er en model for 300 års erhvervsudvikling i et vesteuropæisk land. Industrien vandt frem i 1800-taller, bl.a. med baggrund i landbrugets mekanisering. Siden 2. Verdenskrig har automatisering i de vareproducerede erhverv frigjort arbejdskraft til serviceerhvervene. Ifølge modellen kan vi se at de primære erhverv (landbrug, fiskeri, gartneri og skovdrift) er gået fra at være det største erhverv til det mindste. De tertiære erhverv (service erhvervene; handel, finans- og bankvæsen, social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren, transport mm.) er derimod gået fra at være det mindste erhverv til at være det største. De sekundære erhverv (producerer færdigvarer af råvarer, håndværk og industri, byggeri, minedrift og vand- og kraftvarmeværker) har haft et lille udsving omkring 1950 hvor det blev markant større, men er på vej til at blive et forholdsvist lille erhverv igen.

Ugifte landmænd

Landbruget er blevet et erhverv med dårligt image for en stor del af befolkningen. Der er ikke nok arbejdskraft at finde til landbrug og der må derfor skaffes arbejdskraft fra lande som Polen, Ukraine og De Baltiske lande. Landmænd har også svært ved at finde en ægtefælle, da mange unge kvinder ikke kan se en fremtid for sig på landet. Derudover er der mange negative ting omkring landbrug som fx forurening, dyrevelfærd, gældssætning og dårlig indtjening hvilket gør at erhvervet ofte er i mediernes søgelys og det har en negativ effekt på eventuelle kommende landmænd.

Svin – behandlet som et svin

Effektiviseringen af Dansk landbrug er i høj grad sket på bekostning af dyrenes velfærd. Især for søerne ser der skidt ud. Næsten alle søer er fikserede i små bokse mens de opholder sig i farestalden. Soens bevægelses mulighed er begrænset, så den ikke kommer til at ligge sig på de nyfødte grise. Følgerne af dette er at sones naturlige adfærd fjernes. Soen får problemer med ben og hove, og har risiko for at få liggesår. Soen bliver altså behandlet som en fødemaskine, som var den ja en maskine. Soens griseunger fravænnes deres mor når de er ca. 4 uger gamle og soen kan allerede blive gravid igen 4-6 dage efter fravænningen. Dette sker ved inseminering og efter ca. fire måneder fødes det næste kuld pattegrise. Fremtidige dyrevelfærdsregler kræver løsdrift i løbe- og drægtighedsstalden og efter seks kuld er soen udtjent og bliver slagtet.
Slagtesvin går i store flokke på et betongulv med spalter, så gyllen kan synke ned til gyllekanaler og transporteres videre til gylletanke. De mange svin på relativt få kvadratmeter giver meget sygdom og medfører hyppige behandlinger med antibiotika. Dette kan medføre udvikling af resistente bakterier, som i sidste ende kan overføres til mennesker med alvorlige følgevirkninger. Selvom der behandles med antibiotika er der en meget høj dødelighed ved svineproduktion. Hver dag dør der ca. 25.000 smågrise i de danske svinestalde og 20% af pattegrisene dør inden de bliver til slagtesvin.
Men hvorfor så mange svin?
Når det kommer til grise, så er Danmark en klar nr. 1. Dette lille land med kun 5,6 mio. mennesker dyrker 24 mio. svin om året og er dermed verdens største eksportør af svinekød.Svinebestanden i Danmark januar 2013 var på 12,3 mio., hvilket er næsten uændret fra januar 2012. Danmark eksporterer rigtig mange svin, og størstedelen af eksporten er smågrise. Eksporten går primært til Tyskland, men Polen er også blevet en stor importør af danske smågrise.

Fra jægere og samlere til agerbrugere

I Danmark er naturgrundlaget fint egnet til landbrugsproduktion og landbrug har altid været en stor del af Danmark. Man begyndte at dyrke jorden for 6000 år siden da menneskene i Danmark gik fra at være jægere og samlere til at blive agerbrugere.
Varme, lys, vand og næringssalte er centrale plantevækstfaktorer og her er Danmark godt stillet. Danmark har et tempereret kystklima med milde vintre og relativt kølige somre hvilket giver en lang vækstsæson. Plantevæksten starter når døgnmiddeltemperaturen over stiger 5°C og det giver dermed en plantevækstsæson fra april til oktober. Naturgrundlaget har ændret sig i de sidste årtier, det er nemlig blevet varmere. Den årlige gennemsnitstemperatur er steget med 1°C siden 1980 og nedbørsmængden er vokset, især i efteråret og om vinteren hvilket har medført en forlængelse af vækstsæsonen på flere uger
Derudover er jordbundforholdene afgørende for planternes vækstbetingelser. Lerjord og sandjord er de dominerede jordbundstyper i Danmark. Lerjorden har en meget stor porøsitet hvilket medfører mange hulrum i jorden og en lille permeabilitet der medfører at vandet trænger langsomt ned igennem jorden.
Danske vingårde
Sandjorden giver omvendt en lille porøsitet men en stor permeabilitet. Da meget af nedbøren i Danmark falder uden for vækstsæsonen er landmænd med sandede jorde derfor tvunget til at kunstvande. Lerjorden er dermed sagt bedst til at holde på vand og næringssalte, lerjord har som udgangspunkt 150-200mm vand til rådighed ved vækstperiodens start mens sandjorden kun har 40-80mm. Men kunstvanding er ikke det eneste landmændene gør for at forbedre planternes vækstbetingelser. Planternes behov for næringsstoffer sikres ved at tilføre gødning i form af kunstgødning og naturgødning. Markerne for også tilført kalk for at skabe balance i surhedsgraden. Derudover plantes der læbælter for at skabe et bedre mikroklima – nedsat vindhastighed og dermed nedsat fordampning.
Så vi kan konstatere at Danmarks naturgrundlag er gunstigt for plantevækst og sammen med den forlængede vækstsæson og de varmere temperaturer kan vi med tiden forvente nye afgrøder som sojabønner og solsikke. Hvor de vigtigste kulturafgrøder er hvede, byg, havre, rug, græs roer og kartofler kan vi i fremtiden dyrke mere eksotiske afgrøder. Klimaændringerne har også medført at der er kommet en lille gruppe af vinbønder i Danmark, ca. 35 danske vingårde er kommet til siden år 2000.