Boganmeldelse af ”Ondskaben”

Af Nadin Jabr og Elif Yilan

Bogen Ondskaben er skrevet af den svenske forfatter Jan Guillou. Bogen blev udgivet i 2003. Kort fortalt handler bogen om, den 16-årige Erik Ponti, er blevet udsat for vold gennem hele sin barndom af sin far. Erik kommer altid op at slås, og bliver derfor smidt ud af skolen. Erik er en meget intelligent ung fyr, og derfor sender hans mor ham på kostskole, så han kan få sig en god uddannelse.

Erik bliver gode venner med sin værelseskammerat Pierre. Men han har ikke god kontakt med de ældre elever, da han også kommer op og slås med dem og derfor bliver han sendt hjem igen.

 Da Erik kommer hjem overvinder han sin frygt og tager hævn ved at banke sin far. Da faderen har banket Erik hele hans liv, hvor moderen ikke kunne gribe ind.

Miljø, værdier og tema

Uddannelse er en vigtig værdi hos familien. Dette kan tydeligt ses, når moren vælger at sende Erik på en kostskole, så han fortsat skal passe sin skole, og få sig en uddannelse, i stedet for at de sender ham til en psykolog, så han kan arbejde med sin psykiske tilstand og adfærd mod andre. Det, der også spiller en stor rolle hos familien, er at andre mennesker ikke ser ned på dem, derfor sender moren ham på kostskole.

Ondskabens tema er ondskaben i mennesket. Navnet på titlen kan have en anden betydning end faderens ondskab mod Erik. Det kan også have noget med menneskets retfærdighed og uretfærdighed. Som også spiller en stor rollen gennem romanen. Klasseforskellene er også en del af temaet. Dette får man at vide i romanen, hvor eleverne på kostskolen, bliver opdelt efter deres klasse og deres families økonomi.

Budskab

Som nævnt ovenover så overvinder Erik sin frygt og banker sin far, men han gjorde det ikke for at få hævn men for at få en ende på ondskaben. Dvs. for at beskytte sig selv og modtage den respekt man skal have/har brug for, så skal man sige fra, selvom man er svag. For det at sige fra, er det der gør en person stærk. Man får det desuden psykisk bedre med sig selv, og når man har det godt med sig selv så vil ens vrede og svaghed ikke gå ud over andre. Så forfatterens budskab er hvad der ikke slår mig ihjel, gør mig kun stærkere.

Vores mening og vurdering af bogen er, at det er en meget god og spændingsfuldt bog. Da der sker en masse ting med Erik, og man får derfor mere lyst til at læse bogen igennem, for at vide hvad der kommer til at ske, og hvad den ender med. Bogen bliver på ingen måde kedelig på noget tidspunkt. Der sker hele tiden noget. Bogen er også meget rørende da man for et indtryk af, at Erik har et hårdt liv med sådan en far.

Bogen er også skrevet i et let og forståeligt sprog, hvilket ses i følgende eksempel, som ellers omhandler en voldssituation: ”Godt, så har jeg kun et spørgsmål til”, fortsatte Erik og sænkede så lidt efter stemmen for at få skaffet absolut stilhed hos tilskuerne. ”Må jeg såre dem så meget jeg vil? brække en arm eller smadre et næseben for eksempel?”. Sproget gør bogen derfor mere interessant at læse. Drengen Erik har et meget spændingsfuld liv, da han mest bruger vold. Det, synes vi, er meget spændende, da vi ikke før har læst eller hørt noget om. Historien er også en smule anderledes, da der ikke er så mange bøger, med det tema. Dels fordi det er en historie som selve forfatteren Jan Guillou har oplevet i sin barndom. Så forfatteren har selv oplevet det, som Erik Ponti har oplevet i bogen. Den eneste grund til, at bogen får 4 stjerner ud af 5 er, at der nærmest er fort meget vold og had.

 

 

.