Tupac - Dear Mama ♫

 

Af Elif Yilan og Maida Kanwal

 

 

Tupac Amaru Shakur (16. juni 1971 - 13. september 1996). Han var en amerikansk sanger og skuespiller. Tupac solgte over 75 millioner album, og var en af de største musikkunstner i Amerika. Tupac lavede primært musik, som havde temaerne vold, racisme, sociale problemer og konflikter med andre. Et godt eksempel på hans musik er sangen Dear Mama, som udkom i hans fjerde album All Eyez On Me. Tupac begyndte sin karriere som roadie, støttedanser, og MC for den alternative hiphop-gruppe Digital underground.

Tupac’s professionelle underholdnings karriere begyndte i begyndelsen af 1990'erne, da han benyttede sine rappe-kvalifikationer som støtte-vokal i Digital Undergrounds "Same Song" fra soundtracket til filmen fra 1991 Nothing but Trouble. Sangen blev senere udgivet som den ledende sang, da den udkom på en EP This is an EP Release. Tupac medvirkede også i den medfølgende musikvideo. Efter hans rap, medvirkede han på et Digital Underground album, Sons of the P. I november 1991 udgav han sit debutalbum 2Pacalypse Now.

Tupac elskede at læse og var derfor en læsehest. Han blev inspireret af en lang række forskellige forfattere, herunder William Shakespeare, Alice Walker, og Khalil Gibran. I sin bog Holler If You Hear Me: Searching for Tupac Shakur, beskriver professor Michael Eric Dyson(University of Pennsylvania Avalons), at have at have besøgt Tupac’s vens hjem (Leila Steinberg) for at finde et hav af bøger der engang tilhørte Tupac.

Tupac erklæerede sig aldrig, som tilhænger af en bestemt religion, men han var opfostret, som en kristen da hans mor var det. i hans sang tekster såsom "Only God Can Judge Me" kan man fornemme at han troede på Gud. Han havde også tatovering af et kors på ryggen. Mange i dag beskriver ham som en deist. Han troede på Karma, men afviste et bogstaveligt et liv efter døden og en organiseret religion. Et andet eksempel på at han kunne have været kristen er hans citat ”The reason I can sell 6 million records is because of my faith in Jesus, in God.”

 

Anmeldelse  (beklager dårlig billedkvalitet, red.)

Michael C.U.P. Rasmussen* kommer frem med sine stærke holdninger om, at Tupac ikke kan leve op til det man vil gøre ham til. Rolling Stones har sagt at de ser ham, som den nr. 86 bedste kunstner, hvilket er stort og når man tænker på at han har solgt over 75 millioner albums. Stort tal for en person der ikke kan leve op til det man vil gøre ham til.

Hører man Tupac tænker man at han sikkert var en dreng, som levede i et hårdt miljø, og ja det gjorde han, men hans tekster er fuld af realitet og en masse mennesker kan sagtens relatere til det. Han lægger ikke skjul på hans følelser og det han siger, er ikke overfladisk, og det kan bekræftes af hans mor og hans omgangskreds.

 

 

*http://www.e-pages.dk/gaffa/1996-5/20

Dear Mama sang teksten

Scouting history

The scout history began in 1907. An Englishman named Robert Baden-Powell took 21 boys on camp. On Brownsea-Island, southwest from London, they were divided into patrols (groups) and then tried exercises and games that BP had told them by the campfire.

After a successful camp, BP wrote the book “Scouting for boys”. The scout idea caught quickly and patrols started all over the world. Soon the girls also wanted to be scouts, so in 1910 BP made a program for girlscouts. In the beginning they were leaded by his sister but later on by his wife Olave Baden-Powell. The first boyscout patrols in Denmark started 1909 and the first girlscout patrols were in 1910.   

In 1926, scouts all over the world celebrated “thinking day” 22th February. That day were both Olave and Robert Baden-Powell’s birthday and they got a lot of birthday cards from scouts all over the world. But Olave thought that all the money the scouts spent on stamps for her birthday cards, instead should go to a fond that would support the creation of scouting in countries where it didn’t exist. There is a tradition for scouts in Denmark where every scout gives money on thinking day, to the thinking day-fond. The day is celebrated in many different ways but what scouts really have in common is that they’re thinking and helping other scouts all over the world.       

 

Boganmeldelse af ”Ondskaben”

Af Nadin Jabr og Elif Yilan

Bogen Ondskaben er skrevet af den svenske forfatter Jan Guillou. Bogen blev udgivet i 2003. Kort fortalt handler bogen om, den 16-årige Erik Ponti, er blevet udsat for vold gennem hele sin barndom af sin far. Erik kommer altid op at slås, og bliver derfor smidt ud af skolen. Erik er en meget intelligent ung fyr, og derfor sender hans mor ham på kostskole, så han kan få sig en god uddannelse.

Erik bliver gode venner med sin værelseskammerat Pierre. Men han har ikke god kontakt med de ældre elever, da han også kommer op og slås med dem og derfor bliver han sendt hjem igen.

 Da Erik kommer hjem overvinder han sin frygt og tager hævn ved at banke sin far. Da faderen har banket Erik hele hans liv, hvor moderen ikke kunne gribe ind.

Miljø, værdier og tema

Uddannelse er en vigtig værdi hos familien. Dette kan tydeligt ses, når moren vælger at sende Erik på en kostskole, så han fortsat skal passe sin skole, og få sig en uddannelse, i stedet for at de sender ham til en psykolog, så han kan arbejde med sin psykiske tilstand og adfærd mod andre. Det, der også spiller en stor rolle hos familien, er at andre mennesker ikke ser ned på dem, derfor sender moren ham på kostskole.

Ondskabens tema er ondskaben i mennesket. Navnet på titlen kan have en anden betydning end faderens ondskab mod Erik. Det kan også have noget med menneskets retfærdighed og uretfærdighed. Som også spiller en stor rollen gennem romanen. Klasseforskellene er også en del af temaet. Dette får man at vide i romanen, hvor eleverne på kostskolen, bliver opdelt efter deres klasse og deres families økonomi.

Budskab

Som nævnt ovenover så overvinder Erik sin frygt og banker sin far, men han gjorde det ikke for at få hævn men for at få en ende på ondskaben. Dvs. for at beskytte sig selv og modtage den respekt man skal have/har brug for, så skal man sige fra, selvom man er svag. For det at sige fra, er det der gør en person stærk. Man får det desuden psykisk bedre med sig selv, og når man har det godt med sig selv så vil ens vrede og svaghed ikke gå ud over andre. Så forfatterens budskab er hvad der ikke slår mig ihjel, gør mig kun stærkere.

Vores mening og vurdering af bogen er, at det er en meget god og spændingsfuldt bog. Da der sker en masse ting med Erik, og man får derfor mere lyst til at læse bogen igennem, for at vide hvad der kommer til at ske, og hvad den ender med. Bogen bliver på ingen måde kedelig på noget tidspunkt. Der sker hele tiden noget. Bogen er også meget rørende da man for et indtryk af, at Erik har et hårdt liv med sådan en far.

Bogen er også skrevet i et let og forståeligt sprog, hvilket ses i følgende eksempel, som ellers omhandler en voldssituation: ”Godt, så har jeg kun et spørgsmål til”, fortsatte Erik og sænkede så lidt efter stemmen for at få skaffet absolut stilhed hos tilskuerne. ”Må jeg såre dem så meget jeg vil? brække en arm eller smadre et næseben for eksempel?”. Sproget gør bogen derfor mere interessant at læse. Drengen Erik har et meget spændingsfuld liv, da han mest bruger vold. Det, synes vi, er meget spændende, da vi ikke før har læst eller hørt noget om. Historien er også en smule anderledes, da der ikke er så mange bøger, med det tema. Dels fordi det er en historie som selve forfatteren Jan Guillou har oplevet i sin barndom. Så forfatteren har selv oplevet det, som Erik Ponti har oplevet i bogen. Den eneste grund til, at bogen får 4 stjerner ud af 5 er, at der nærmest er fort meget vold og had.

 

 

.

Interview with Laura Vega

 

by Ebru and Meriam

Laura Vega lives in Spain with her husband and her 2 girls.

Laura Vega has been living in Spain for about a year. She is married to an American, and has two girls. She has been living in America, Germany, Denmark and now Spain. She lives in Spain because of her husband’s work. And she may be moving to Japan. It is difficult to move from country to country.

 She experiences the different cultures. Laura talks about some bad things about Danish people in Spain. The many old Danish people who has moved to Spain to live there, they don’t even like the Spanish people. They live in a place, where there are only German, Danish, Swedish and Norwegian people. And in that area there cannot be any Spanish people, it’s simply not allowed.

Some Danish people don’t like the Spanish people, because they are very loud when they speak and always hyper. But the funny thing is that Spain has a lot more positive things than Denmark has. When you arrive to Spain they give you flowers, and are very nice to you. If something big happens there, like a party or a parade, everybody tells it to you; because it’s an experience nobody should miss.

In Spain there is an unemployment rate of about 24.9 %. [1] This means that one out of four people are out of work. Spain is an industrialized country (GDP): agriculture: 3.3%, industry: 24.2%, services: 72.6% (from 2012). In Denmark we say; tærtier, sekundær and primær.

 

---

[1] https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/sp.html

Luksusfælden, fra hest til æsel.

Skrevet af Marcelino Cambanda og Mark Jørgensen

Luksusfælden er et forbruger program som har til formål at hjælpe danskere på rette vej, hvis de ikke har et overblik over deres økonomi. Mange af dem der deltager i programmet har ofte en fornuftig indtægt, men et kæmpe forbrug, så bringer deltagerne ud i lån. Mange af lånene er hurtige lån, som kan optages på nettet på ingen tid.

Luksusfældens tre værter økonom Thomas Dam Sander, chefpsykolog Camilla Holst og jurist Sara Kaae. skal hjælpe programmets deltagere på rette vej. Når de tre eksperter kommer ud til deltagerne danner de sig et overblik over forbrug, gæld, og udgifter, og ud fra de oplysninger værterne finder frem til, kan de lave et nyt budget som deltagerne kan benytte sig af. Værterne har fuldmagt til at sælge deltagernes ejendele, samt omlægge lån på deres vegne. Værterne bruger meget tid på at ringe rundt til nogle af alle de kreditorer som deltagerne har benyttet sig af, for at få en fornuftig afdragsaftale sat i værk, ofte med stor succes.
 

Populært TV program

Seerne har taget programmet til sig, og følger med når de tre værter tropper op på skærmen hver tirsdag aften kl. 20, klar til at hjælpe nye familier på rette spor. Seertallet er i sær begyndt at slå rekorder efter man hev kendte ansigter med i programmet. Sussi La Cour, den tidligere pornostjerne Katja K, medvirkede i starten af sæson 10, og Frederik Fetterlein medvirkede tilbage i sæson 8, hvor tv programmet nåede nye højder i seertallene. Frederik Fetterleins medvirken lokkede 425000 seere til skærmen.

 

 

Men hvad i alverden er det der for almindelige danskere til at fremstille sig selv på den måde for åben skærm?
 

 

Hvis man spørg folk om deres mening, ville de fleste nok mene at det er både pinligt og grænseoverskridende at blande hele Danmark ind i sin økonomiske situation. Men for mange mennesker, er det et lille beløb at betale, for at få professionel hjælp, og guide til at komme tilbage på rette spor.

En af de deltagende var som sagt Sussi La Cour, som først takkede nej til programmet, netop fordi hun syntes det var alt for grænseoverskridende at stille sig op på landsdækkende tv, og fortælle om sit overforbrug, og sit luksusliv som fortsatte efter hendes undertøjsbutik gik konkurs tilbage i 2009.

 

 ” Da jeg først blev spurgt, sagde jeg nej. Jeg syntes, det var alt for grænseoverskridende. Men ved nærmere eftertanke tænkte jeg over, hvad det er jeg selv og folk ikke vil forholde sig til ved deres egen økonomi, hvis de er i problemer? Hvorfor er man så berøringsangst? Jeg vil egentlig gerne tage brodden lidt af, at det hele altid skal se så perfekt ud på overfladen. Sådan ser virkeligheden jo ikke ud for de fleste. Det kan andre mennesker måske også bruge til noget, siger hun.”

 

Sussi La Cour har ifølge sig selv fået meget ud af at være med i programmet, og hun mener at den økonomiske rådgivning hun fik i luksusfælden, var årsagen til at hun ændrede sit syn på sin egen økonomi, og hun opfordre andre til at gøre det samme, for det er både en let, og billig løsning til professionel rådgivning, som kan hjælpe forbrugere på rette kurs og give overblikket tilbage.

 

Fra inspirationskilde og til entreprenant kvinde

Af Meriam Al-Subaihi & Lina Green Hall

At have en passion, betyder at have en stærk lidenskab. At kunne omsætte denne lidenskab, til at være en inspirationskilde for andre mennesker, kræver tålmodighed. Men at kunne bruge sin passion, til at hjælpe andre mennesker i nød, kræver at man har mod.

Rachael Ray

Rachael Domenica Ray er født d. 25. August 1968.
Hun er en amerikansk tv-personlighed, forretningskvinde, stjernekok og forfatter. Hun er vært for den daglige snak og livsstils programmet ”Rachael Ray”, og redaktør på tre Food Network serier. Ray skrev kogebøger baseret på 30 minuters mad koncept, og lancerede et magasin, EveryDay med Rachael Ray, i 2006. Rays tv-shows har vundet to Daytime Emmy Awards.

Rachael Ray bliver præget

Rachael Ray blev født i Glens Falls, New York. Hendes mor Elsa Scuderi, er halv italiener og halv amerikaner, og hendes far James Ray, som er af fransk, skotsk og walisisk afstamning. Hun flyttede til Cape Cod, Massachusetts, hvor hendes familie ejede fire restauranter. Da Ray var 8 år gammel flyttede hendes familie til Lake George, New York. Hendes mor styrede restauranter i New York.

I 1995 flyttede Ray til New York City. En af hendes første opgaver var i Macys, hvor hun til sidst styrede den friske fødevare fdeling. Derefter flyttede hun tilbage til New York. Ray styrede et hotel på Lake George. Herfra blev hun køber hos Cowan og Lobel, et marked i Albany. Pga. hendes erfaring i butikken tilegner hun sig hendes 30 Minute Meals, hvor hun mødte folk der var tilbageholdende med at lave mad. Hun underviste i et kursus, hvor hun viste, hvordan man laver mad på mindre end tredive minutter. Med den succes af hendes "30 Minute Meals", bad den lokale CBS-TV afdeling, hende om at blive vist på et ugentlig afsnit på deres nyhedsudsendelser, sammen med en offentlig radio udseendelse. Udgivelsen af ​​hendes første bog, førte til en dag i et show og hendes første Food Network kontrakt i 2001.

Karriere

Mad

Rachael blev som lille båret af sin mor på hoften, hver eneste gang moderen skulle lave mad. Rachael lærer andre enkle opskrifter, som kan være færdig i løbet af 30 minutter eller mindre. Ray siger, at hendes sicilianske morfar, Emmanuel Scuderi, har en stærk indflydelse på hendes madlavning. Hun bruger ingredienser såsom friske urter, hvidløg og hønsefond. Hun mener, at man hele tiden skal måle det mad man laver. Til kritikerne fortæller hun at selvom hun ikke er en mesterkok, prøver hun altid at gøre sit bedste. Hun erkender selv at hun ikke kan bage, fordi mange bageopskrifter kræver at man tilpasser ingredienserne, uden præcis måling.

Fjernsyn

I 2005 underskrev Ray en aftale med Oprah Winfrey og King World Productions for at være vært for en dag-time tv-talkshow. Showet, Rachael Ray, havde premiere den 18. september 2006. De viser bånd i New York City I samarbejde med annonceringen, siger Ray, "Folk kender mig for min kærlighed til mad, men jeg har så meget mere jeg vil dele." Hvor hun mener, at hun har mange andre ting som hun vil vise, i stedet for det hele handler om mad.

Yum-o!

Året efter i 2006 grundlagde Rachael Ray en nonprofit organisation, der fokuserer på børn, deres familier og deres forhold til mad. Der bliver sørget for, at familierne udvikler et sundt forhold til både mad og til madlavning, ved at lære familierne hvordan de skal lave mad, og tackle sultne børn. Desuden sørger organisationen for at børn, som gerne vil have en karriere indenfor mad og madlavning, at de får midlerne til et stipendiat til skoler, som Yum-o arbejder sammen med.
Yum-o arbejder ud fra 3 basis områder: Cook, Feed & Fund, (Beskrivelse nedenfor). Fra deres hjemmeside har børn, unge, forældre og hele familier muligheden for at afprøve opskrifter der er familie venlige, og som kan få unge kokke til at starte i køkkenet.

Cook: Uddannelse af børn og deres familier omkring mad og madlavning
Som sagt uddanner Yum-o børn og deres familier omkring mad og madlavning, og starter dem med komme i køkkenet og lave mad hver dag, samtidig med at maden skal være let at lave, sund, billige råvarer og stadig smage helt fantastisk. Yum-o’s hjemmeside (www.yum-o.org) er stedet hvor interesserede kan gå ind og kigge, og eventuelt prøve deres opskrifter af. Her bliver der også gjort opmærksom på, hvilke skoler og hvilke innovative programmer og organisationer i USA som Yum-o er med til at hjælpe og samarbejder med. Desuden er der også et faneblad, hvor andre kan lægge deres egne opskrifter ind, og derved inspirere andre.

Feed – At sørge for mad til de sulte amerikanske børn
Selvom USA er et af verdens rigeste lande, er der utroligt mange som går sulten i seng. Ifølge en undersøgelse af UDSA (U.S. Department of Agriculture) i 2006, var der ca. 35 millioner amerikanere i 2005 som ikke havde råd eller adgang til nok mad til at dække deres basale behov. Det svarer til godt 11 % af Amerikas befolkning. Heraf var der ca. 12 millioner som var børn, hvilket vil sige næsten hvert 5. barn. Forskellen på hvilken befolkningsdel kan ikke præciseres særligt meget. De findes både i byen men også på landet. Begge forældre eller kun den ene forældre er med i hjemmet, samt repræsenterer de næsten alle racer og folk med forskellige etniske baggrunde.

Fund – Velgørenhed til madlavnings skoler og stipendier
Yum-o har et stort samarbejde mellem mange restauranter, hvor mange kan komme i lære, eller de mest nødlidende kan spise gratis der en gang imellem. Yum-o hjælper desuden også børn med at nå deres karrierer indenfor madlavningen, ved at sponsorere stipendier og udpege skoler der tilbyder et sundt og nærende madprogram. Yum-o er som sagt en nonprofit organisation og derfor samarbejder de med flere samarbejdspartnere som sponsorerer dem, samt lever de også sommetider af donationer fra frivillige.   

Mange familier deler samme problem: tiden. De er pressede og føler ikke de har tiden til at stå i et køkken, når de nu kunne lave så meget andet. Desuden er der mange, som ikke engang ved hvordan man laver mad, ellers er de simpelthen for trætte eller stressede til madlavningen. Derfor er der mange som vælger den nemme vej, med færdigretter, take-away og fastfood. Det er en nem vej, dog en vej hvor ernæringssammensætningen er helt hen i vejret i forhold til den anbefalede sammensætning. Her er det at Yum-o kommer på banen. For de fleste børn og deres forældre vil faktisk hellere have bedre mad, hvis de får redskaberne til det. Rachael Ray har selv udtalt at Yum-o fik dens navn efter en sammenføring af ”Yummy” og ”Og Wow”, som er et udråb når man smager noget virkelig godt mad. Hun mener, at ikke det hele skal være kun alvorligt og seriøst, men at der også gerne må være plads til sjov og det skal sætte smil på ens læber. Vores spisevaner bliver dannet ved vores opdragelse, og det mønster kan brydes hvis forældrene lærer at udvikle et sundere forhold til madlavningen, og ved at spise sund og nærende mad.

En hjælpende hånd
Rachael Ray er en kvinde, som prøver at videreføre hendes kærlighed til mad til andre mennesker. Hun er en kvinde, som forstår at folk ikke altid har tiden eller kræfterne til at lave mad om aftenen. Men det er det, som hun ihærdigt prøver at lave om på. Hun var med i moderens køkken fra før hun kunne gå, og er blevet opdraget med et sundt forhold til mad og madlavning. Som det også fremgår af hendes talkshow, hvor hun ofte har gæster der hjælper med madlavningen, sørger hun for at madlavning også kan være sjovt, og man sagtens kan underholde sine gæster mens man står over gryderne. Hendes opvækst har gjort, at hun ved hvordan man kan nyde livet, uden konstant at være på slankekur og stadig få lækker mad. Hendes eget forhold til mad, har hun fået via sin opvækst og sin familie som har præget hende meget. Rachael Ray gjorde det derfor til en livsmission at viderebringe sin egen kærlighed til mad, til andre som står i nød, og hjælpe dem til at have et sundt og nærende forhold til madlavningen. Hun ønskede også at børn som ikke havde mulighederne for at studere og gøre karriere indenfor madbranchen, fik mulighed for det, og derved sikre sig at viden blev viderebragt til fremtiden.  
Hun stod med tanken om at oprette en organisation med fokus på sundhed i forhold til mad og madlavning. For sundhed kan være mange ting. I Yum-o’s ånd, betyder sundhed i forhold til mad, at man ikke kun vælger de rigtige råvarer og laver den rigtige kost sammensætning, men også at den daglige madlavning ikke udvikler sig til en sur pligt som skal overstås, eller at der vælges færdigretter fra dybfryseren eller fastfood, over en portion hjemmelavet mad. Det sociale har også stor betydning, da mange mennesker verden over oftest bliver samlet over maden, og Rachael Ray mener at det skulle folk blive ved med, og udbredes endnu mere.  
Da der er mange millioner amerikanere som knap kan overleve og næppe får deres basale behov dækket, har den organisation som Rachael Ray opbyggede, hjulpet mange mennesker i nød, og yderligere mange mennesker med at ændre deres syn og forhold til madlavningen og mad i det hele taget.
Her 7 år efter at Yum-o blev oprettet, har fonden hjulpet ca. 17 millioner mennesker årligt, hvilket svarer til godt 119 millioner i alt!

Den daglige middag
For at illustrere hvordan mange af opskrifterne på yum-o’s hjemmeside, (som er frit tilgængelige for alle) opfylder den anbefalede kostsammensætning, er der her en opskrift på tomatsuppe. Nedenunder ses en sammenligning af denne opskrift i forhold til den anbefalede sammensætning.

1 kg flåede tomater
3 gulerødder
En håndfuld basilikum
3 fed hvidløg
1 liter bouillon
1 æggeblomme
1 dl mælk
Lidt olivenolie

Riv gulerødderne, pres hvidløgene og steg det sammen med basilikum og olie i 20 min.
Tilsæt tomater og bouillon og lad det koge i 20 min.
Pisk æggeblommen og mælk sammen.
Purér suppen, og tag gryden af varmen. Bland mælkeblandingen i.
Servér, evt. med lidt brød til.

Kostsammensætning

Tomatsuppe

Fedt (rød): 20,5%                                                          

Protein (gul): 21,9%

Kulhydrat (lys grøn): 51,0%

Den anbefalede kost sammensætning

Den første cirkel er fra en tomatsuppe, som har fedt på 20,5 %, hvor man kan se på den anden cirkel, at den anbefalede værdi ligger på 30 %. Og det viser sig at tomatsuppen læner sig bedre end den anbefalede. Proteinerne i tomatsuppen ligger på 21,9 %, og det er selvfølgelig meget bedre end den anbefalede, da den ligger på 15 %. Kulhydraterne ligger på 51,0 % i tomatsuppen, og det viser sig er mindre end anbefalet, da den ligger på 55 %. Samlet set behøver man ikke at følge den anbefalede, men man kan i stedet følge sin egen kostplan og se ud fra den hvor ens kostsammensætning ligger på. Den anbefalede kostcirkel er som udgangspunkt en vejledende guide til hvordan man skal sammensætte ens egen kost. Der vil altid være variationer, og man siger at fedt % kan ligge fra 20 % - 30 %, og kulhydraterne også kan være lidt højere end den anbefalede rate. Så mange retter vil meget sjældent ligge præcist på hvad den anbefalede kostsammensætning siger, men de stræber på at ligge meget tæt op ad den.   

Rachael Ray i dag

I dag står Rachael Ray som en kvinde, der hjulpet flere millioner mennesker i nød, ud fra hendes passion og livsmission. Hun har doneret 500.000 dollar til American Society, hjælper familier i nød. Hun er en kendt tv personlighed, som har vundet flere priser for sit talkshow, samt værende forfatter til flere kogebøger, som hun har vist i sit show. I dag er hun frontperson for de mange familier som har et usundt forhold til mad, og hjælper dem til at ændre deres syn på madlavningen. Mange mennesker verden over bruger hendes opskrifter der er frit tilgængelige på nettet, til at ændre deres egen livsstil, men også til at madlavningen bliver sjov og overskuelig i tid.

Hør en artikel om Rachael Ray, på engelsk her:

Generation plastik

 

Generation plastik er et tv program fra DR3, som er blevet sendt de sidste fem uger med en uges mellemrum imellem hvert program. Programmerne viser personer der skal ind og ligge under kniven i et ønske om at se bedre ud og få det bedre med sig selv.

Af Aviaaja og Emilia

 

Skønhed er for mange mennesker, meget forskelligt. For nogle gælder det om at være naturligt smuk, imens det for andre kan være det helt modsatte. I dette program generation plastik, sætter de fokus på en række mennesker der har det dårligt med deres udseende, og derfor vælger plastikkirurgi, da tanken om at forblive sådan, piner dem.
Det kan enten være brysterne, næsen, ørene, ansigtet eller fedtsugning, mange vælger at få justeret på.

I programmet bliver der blandt andet fulgt en pige, der selv synes hun har for små bryster, og derfor vil have lavet dem større da det har gået hende meget på altid. Hun har det svært psykisk, og tror at hvis hun får lavet sine bryster større, kan det give hende selvtillid og hun håber på at blive gladere, men det viser sig så at lige meget hvor meget man får justeret på sit udseende, så kan det aldrig gøre dig lykkelig. Det hører man også pigen fortælle om, efter hun har fået lave sin brystforstørrelse, at hun indser det aldrig kan gøre en lykkelig. Så om du styrker dit ydre, kan det ikke påvirke det indre, altså psyken skal altid være med.

 

Der er mange forskellige holdninger til plastikkirurgi. Nogle mener det er helt forfærdeligt at lave om på sig selv på den måde, og ikke bare leve med sit naturlige udseende, hvor andre mener at det er dét der skal til for at gøre dem lykkelige. De går ikke op i om det er naturligt eller ej, så længe de bare føler sig smukke.
Til gengæld er folk hurtige til at dømme andre, også når det gælder plastikkirurgi. En af de personer der bliver fulgt i programmet, er ked af at andre mennesker dømmer hende på at hun har fået lavet sine bryster større. De snakker om, om hendes bryster er falske eller ægte og på den måde dømmer folk ud fra om personen er falsk hvis de har været under kniven.
Så længe man er tilfreds med sig selv, så kan andres mening være ligegyldig. 

Tvangsægteskaber

Af Elif Yilan og Ebru Akbulut

Tvangsægteskab er, hvor de modsatte køn bliver gift med hinanden via familiens tvang.

Tvangsægteskab

Tvangsægteskaber finder sted under primitive tilværelser, hvor befolkningens uddannelsesforhold ikke er høje. Dette skaber en kæmpe kvindekamp i hele EU og Asien. Hvor kvinderne støtter andre kvinder, der er blevet tvangsgift. Man hører vidt forskellige debatter og artikler, om at piger helt ned til en 12- års alderen er blevet tvangsgiftet, enten pga. økonomi eller for at blive gift ind i familien.
Forældrene vælger en mand til deres døtre, som døtrene ikke kender eller vil giftes med.

Man kan ikke rigtig gøre noget, for at stoppe sådan et ægteskab uden egen vilje. Først når de ældre i familien har taget et valg, kan de ikke gøre andet end at bukke under for dem.

Ifølge de danske lovgivninger og internationale konventioner er det forbudt at blive tvangsgiftet.  Det er især unge piger fra tyrkiske, pakistanske og arabiske miljøer, der tvinges til at gifte sig med en mand, som deres forældre har valgt til dem.  
Men også unge mænd udsættes for tvang i forbindelse med ægteskab.  

Mange unge som går imod deres forældre ved at sige nej til ægteskabet, går under jorden.  Mange ender enten på krisehjem, eller også stikker de af til udlandet.

Man hører tit om familiekonflikter på grund af, de unge siger fra.

Tvangsægteskaber er blevet fortolket på en meget forkert måde, mange tror at fordi det ofte sker i muslimske tilværelser, så har det noget med religionen islam at gøre.
Men i virkeligheden er det ren kultur, og har ikke noget med religion at gøre. I islam er det ren faktisk forbudt at blive tvangsgift mod ens egen vilje. Denne praksis er selv uislamisk, det siger en Imam Fatih Alev i et interview også, ’’Tvang strider mod Koranen’’ i Berlingske Tidende 28. marts 2001. 

 

Hvor findes tvangsægteskaber?

Tvangsægteskaber finder sted alle vejne, hvor der også findes arrangerede ægteskaber. Et arrangeret ægteskab kan hurtigt gå hen udvikle sig til tvang for begge de unge som skal giftes.

Tvangsægteskaber har været meget udbredt i stort set alle kulturer og blandt alle religiøse grupper, både blandt kristne, muslimer, hinduer, buddhister og kristne i Asien og jøder i mellemøsten.

 

Hvad er forskellen på et arrangeret og et tvangsægteskab?

Forskellen ved det arrangerede ægteskab og det tvangsgifte ægteskab, er at det arrangerede foregår med begge ægtefællernes vilje, derimod tvangsægteskab er mod viljen. Men det arrangerede ægteskab kan gå hen og blive til tvangsægteskab, da den ene ægtefælle ikke vil skuffe familien eller føler noget overfor ægtefællen.

Hvilke konsekvenser har et tvangsægteskab for de unge?

·         Psykiske problemer, lavt selvværd.

·         Stor risiko for et dårligt ægteskab med vold.

·         Kvinder forhindres ofte i at påbegynde eller færdiggøre uddannelse, især hvis deres ægtefælle er familiesammenført fra en familie med traditionelle kønsroller.

·         Skilsmisse og brud med familien.

·         Mænd lever ofte et dobbeltliv, hvor de har en dansk kæreste, som de ikke kan etablere et velfungerende forhold til på grund af ægteskabet.

·         Problemer med kulturforskelle ved tvungent ægteskab med person fra forældrenes hjemland.

Statistik

I en periode på 10 måneder fra efteråret 1999 til efteråret 2001 havde indvandrerorganisationen IND-sam i alt 135 henvendelser, der handlede om tvangsægteskab. I omtrent samme periode havde Etnisk Konsulentteam 19 henvendelser, og foreningen mod tvangsægteskaber, Broen, havde 120 henvendelser.
I løbet af 2003 fik Etnisk Konsulentteam 38 henvendelser om tvangsægteskaber.

 

 

Bryllup i farver

DR-dokumentar hvor man hører om unge indvandrere i Danmark, som skal giftes. I to udsendelser følger man nøje to par. Det ene er et tyrkisk par, og det andet par er tamilsk. Man hører, hvilke udfordringer der kan være, når unge mennesker både ønsker at leve i følge deres egen kultur samtidig med, at de bor i et samfund med en helt anden kultur. 

Af Maida Kanwal og Ebru Akbulut

Tuba og Mehmet

Tuba på 19 år og Mehmet, som er 23 år, har besluttet sig for at blive gift. De lærte hinanden at kende på samme måde, som et almindeligt dansk par ville, men med konsekvenser for det. Tuba og Mehmet havde skrevet sammen, men mødtes i skjul, når de ville ses. Mehmet siger, som et almindeligt dansk par kunne de ikke ses offentligt, da folk ville starte dårlige rygter om dem. Tuba mener, det ville have disse konsekvenser, at folk fra deres kultur eller baggrund ville snakke dårligt om dem, som ville medføre, at ingen ville komme og fri til dem. I den tyrkiske kultur er det således at drengens og pigen fortæller deres forældre at de vil giftes også er det op til drengen hvornår de kommer for at fri, men det er pigens mor og far det ligger op til da det er at det er deres datter, som de giver væk. Den samme måde gjorde Mehmet og Tuba det på og begge deres forældre var enige med dem.

Kultur, traditioner og brylluppets betydning

Tyrkerne er et folkefærd, som går meget op i bryllupperne. Fra barnet er lille, begynder forældrene at sparer op til deres børns bryllup. Det samme var med Tuba og Mehmet, derfor skulle de ikke bidrage meget økonomisk, da forældrene havde ansvaret for det. Brylluppet er det, forældrene ser frem til. Det er både godt og dårligt. Ifølge pigen er det mere trist, da hun skal forlade sit barndomshjem. Tyrkiske unge flytter ikke hjemmefra, før de bliver gift, og især ikke døtrene. Det var også en af de ting, som Mehmet understregede, at et dansk par godt kan, når de er kærester og vil flytte hjemmefra, men det er ikke noget man gør hos tyrkerne, for der skal man være gift først.

Det storslåede bryllup

Først kommer den store forlovelse hvor pigen og drengen får ring på, derefter holdt Mehmet og Tuba den samme dag, som forlovelsen deres henna. Henna minder lidt om deres bryllup, hvor man ikke bærer brudekjolen, men man får henna på hånden. To uger inden selve brylluppet blev de også gift på rådhuset og på den muslimske måde. Til Mehmet og Tubas bryllup var de godt op på en 1000 gæster hvilket ikke var det store for dem, for siden de, som små begyndte at tage til bryllupper havde det været med så store mængde mennesker. Mehmet og Tuba flyttede ind i deres lejlighed ude i Farum kun to opgange væk fra Mehmet og hans forældres lejlighed. Det er ret normalt hos tyrkerne da det er at svigerdatteren, som kommer ind i forældrene skal også passe mandens familie, derfor siger man at pigen ikke kun gifter sig med manden, men også med familien overordnet.

 Vanee og Muralithas

Den unge kvinde Vanee boede i Aarhus og studerede medicin. Vanee var en pige, som gik nøje op i sin kultur og fulgte den til fuldt ud. Hos tamiler er det ikke normalt, at en pige tager ud og fester eller tager ud med sine veninder og eller er i forhold med mænd.  Muralithas, som på det tidspunkt boede i Randers mødte Vanee på Facebook. Efter en måned friede Muralithas til hende, selvom de aldrig havde set hinanden. Muralithas havde ikke troet, at han ville finde sig en tamiler, da han ikke gik op i sin kultur, men levede pæredansk.

Den første gang

De begge to mødtes hinanden hos Vanee. De måtte ikke mødes alene, så Vanees søster og svoger skulle være til stede, og det var der han kiggede Vanee i øjnene og sagde: " jeg elsker dig",. Efter den dag vidste de to, at de var de rette for hinanden.

Brylluppet

Tamiler er der ikke mange af i Danmark, og til Vanee og Muralithas bryllup var der ca. 250 gæster til stede, men til Vanees storesøsters bryllup var der 400-500 til stede. Muralithas besluttede sig for brylluppet efter hans fars død, hvor han mente, at det var nu han skulle tage sig sammen og stoppe med at have kærester og finde den eneste ene. Brylluppet var et traditionelt hindu/tamilsk bryllup. Bruden skulle skifte sit tøj fire gange og en indisk præst viede dem. Efter brylluppet flyttede de sammen i deres egen lejlighed.

Kultur mødes på tværs

Selvom disse to kulturer er vidt forskellige fra den danske kultur, er deres kultur således, at man går meget op i traditioner og ære. En ting, der gjorde at de to kulturer havde noget tilfælles var, at æren havde en stor betydning især for pigen. I den danske kultur er man mere åben, og det gøre, at man før brylluppet kan leve sammen. Men i de andre to kulturer spiller brylluppet en vigtig rolle ,og det gør, at selvom de lever efter deres kultur i det danske samfund, har de stadig plads til at holde på deres ære og deres traditioner.

 

 

 

Det slører stadig

Det slører stadig er en tv-satire i Danmark, der havde premiere i begyndelsen af 2013, på DR2. Programmet handler om 4 piger med indvandrebaggrund, der skal ud og nedbryde danskernes fordomme om de muslimske indvandrer i Danmark. Det er et program, som kører hver torsdag på tv-kanalen DR2, og er blevet et ret populært program iblandt de mange danskere.

I programmet bliver der fokuseret på satire af nydanskere, stereotyper og danskernes forhold til indvandrere. Hvor der bliver gjort grin med kultur og danskernes fordomme.

Ved premieren var der en del debat, da kronikører i Politiken mente, at serien var fordummende og fik nydanskere til at fremstå som tilbagestående.

Det er ikke kun i Politiken, der har været debatter, der er også blevet skabt en masse debat på nettet og diskussioner på blandt andet ”Det slører stadig”s facebookside, hvor programmet, og de 4 piger bliver kritiseret i grove træk.

Der er nogle muslimer, som har følt sig stødt af programmet, da de mener, at programmet nedgør de unge muslimske piger ved at lave sjov med sex, hvilket, de siger, er en yderst privat ting. Der er også blevet diskuteret nedgørelse af islam, og at de 4 piger rent faktisk gør grin med deres egen religion.

 Der er en masse uenighed i blandt danskerne, og der bliver skrevet, at programmet skaber fordomme- fremfor at nedbryde myter og fordomme om indvandrer. Programmet indeholder nogen scener, der gør, at mange skaber/bevare fordomme.

Samfundsdebat: Generalisering.

Mange synes, at programmet generaliserer i grove træk. Det har b.la. været en diskussion mellem muslimske danskere med indvandrerbaggrund.

Budskab: De medvirkende i programmet ’Det slører stadig’s budskab er; at tage nogle af fordomme op, ikke at blande religion med i det, men at det skulle være et satireprogram med ’’grov’’ overdrivelse, så folk forstår budskabet.

Modtagerens budskab: Modtagerne er dem, der bestemmer, hvad budskabet er, om det er satire eller ej. Der har været en del misforståelser, da alle ikke har samme forståelse, hvilket kan være tegn på, at de medvirkende i programmet måske ikke har gjort det klart nok, at det er en tv- satire, som skulle nedbryde fordomme- og ikke omvendt, nemlig at bevare dem og måske endda bygge videre på dem.

Medvirkende i programmet; Sara Al Naser, Ellie Joker, Naghme Ashabi og Ajla Prohic. Instruktøren hedder Parminder Singh.

Artiklen er skrevet af Meriam & Elif