tirsdag den 26. februar 2013

Fra fodboldspiller til verdensmester i thaiboksning

Youssef Assouik var tidligere fodboldspiller og spillede fodbold på et højt niveau i klubben B93. Han droppede fodboldkarrieren til fordel, for thai-boksning. 

Jeg har den fornøjelse, at gå i klasse med en verdensmester i kampsporten thaiboksning.

Youssef har sagt ja til at deltage i et interview, hvor jeg vil bruge min nysgerrighed til, at komme ind på, hvordan det er at dyrke idræt på så højt niveau, og samtidig gå i skole, have venner og familie. Der er mange, som ikke får chancen til, at man ikke kan dyrke idræt på høj plan, samtidig med at have tid til venner, arbejde og ikke mindst familie. Hvad gør Youssef ?

 Interview af Sonny Lorentsen


- Youssef, kan du fortælle mig lidt om hvad thaiboksning er ?
Ja- thaiboksning/Muay Thai stammer fra Thailand, hvor det er nationalsporten. Thaiboksning er en kampsport, hvor man må bruge alle dele af kroppen dvs. Man må sparke, slå, bruge albuer, knæ osv.. Thaiboksning har eksisteret i rigtige mange år.


- Hvordan kan det være, du forlod, fodbold til fordel for thaiboksning ?
Jeg havde mistet lysten til at spille fodbold, jeg havde ikke den samme gejst mere.

Fodbold i skolen, fodbold i fritiden, ja fodbold over det hele. Jeg var blevet godt træt af det.

 
- Hvorfor thaiboksning ?
En ven tog mig en dag med til hans træning, hvor jeg kiggede på, og det var der inspirationen kom fra. Det gav mig lyst til at prøve thaiboksning. Jeg startede derefter i en thaiboksning klub, og siden der er det gået fremad.

- Hvad har du opnået ved skiftet fra fodbold til thaiboksning ?
Jeg har opnået en del. Jeg har vundet mange titler, blandt andet er jeg verdensmester og Danmarksmester i min vægtklasse. Thaiboksning er faktisk med til min status, fordi de fleste kender mig som en thaibokser. Min sport har givet mig adgang og masser af muligheder for sponsorer. Jeg har rejst rundt og har blandt oplevet andet Rusland, Uzbekistan, Ukraine, Thailand, Letland og mange flere lande. Det har så betydet, at folk følger med i, hvad jeg laver. Men det er også en god ting, at se hvordan de andre kulturer er i forhold til herhjemme.
 

- Hvordan hænger din hverdag sammen, når du bruger så meget tid til din sport ?
Jeg prøver at holde fokus på alle mine aktiviteter, for det kan være svært, da jeg både skal passe min skole, min træning, mit arbejde, og ikke mindst mine venner og familie. Men selvfølgelig har jeg mistet meget tid sammen med vennerne, men sådan er det. Det er en del af at dyrke idræt på højt plan


-Er der nogle særlige hensyn/ofre som du skal gøre for din sport?
Min vægt, holde min form ved lige, spise sundt for det meste, ja bare holde min form god, så jeg ikke bliver hurtigt træt når jeg kæmper.


- Hvordan spiser en thaibokser?
En thaibokser skal som regel spise sundt for at holde sin vægt og sin form god og derfor nytter det ikke at spise pizza, burger osv. Jeg siger ikke at man ikke må spise usundt når man er thaibokser, for det gør jeg også en gang imellem, for det skal også være plads. Det især meget vigtigt op til en kamp at jeg spiser sundt. For hvis man ikke vejer det man skal, så er der ingen kamp til den vedkommende.  

- Hvordan er følelsen af at stå og vide man er verdensmester ?
Følelsen er ubeskrivelig, når man bliver kåret som verdensmester. Der går faktisk et lille stykke tid før man ved, hvad man er blevet kåret til. Jeg nev mig faktisk selv i armen for at være sikker på, at jeg var vågen, og det ikke var en drøm.

- Påvirker det dit forhold til dine kammerater
Altså det, der påvirker mig mest er, at jeg har mistet meget af min tid sammen med mine venner,  men sådan er det.  Men forholdet til mine venner har ikke ændret sig, de støtter mig, hver gang jeg kæmper og giver mig altid selvtillid og kalder mig faktisk også for verdensmester

- Har der været negative konsekvenser
Nej, det har der ikke været, og jeg har aldrig stået i en situation, hvor jeg måtte bruge min thaiboksning udenfor ringen. De negative konsekvenser er at jeg bruger meget tid på sporten dvs. Fravær fra min skole, mindre tid til at lave lektier og mindre tid til familien. Men heldigvis får jeg en stor opbakning af mine nærmeste, og skolen tager hensyn til, når jeg er ude og rejse.

 

 

2 kommentarer:

  1. Interessant læsning! Kan man forestille sig, at de kompetencer, som bruges i thaiboksning (fokus, koncentration, udholdenhed, tænker jeg, det er) kan bruges i forbindelse med skolearbejdet, så det bliver nemmere at overkomme det og få noget godt ud af det?
    Hilsen Lone

    SvarSlet
  2. den er virkelig god.. jeg føler mig inspireret til at begynde til muy thai.

    hilsen jarkob 14 år

    SvarSlet