Ugifte landmænd og danske vinbønder

Skrevet af: Aviaaja Holm og Charlotte Vesterbirk

Dyrevelfærd, ugifte landmænd og klimaforandringer. Landbrug er svindende når det kommer til det danske erhvervsliv. For 60 år siden var der 205.835 landbrugsbedrifter. I år 2011 var der 40.660. Men hvorfor er det et svindende erhverv og er den danske jord uegnet til at dyrke afgrøder?

Landbruget er faldet i vigtighed

Landbruget er vigtigt for Danmark, ja, i forhold til eksport. Danmark tjener ca. 60 mia. kr. årligt på eksport af landbrug.  På beskæftigelsesområdet er landbruget ikke så stort i Danmark. Landbruget beskæftiger kun ca. 6 % hvis man tæller følgeerhverv med. Følgeerhverv er fx slagterier og mælkeproducenter. I følge Fourastiés model (se nedenfor) er landbruget faldet i vigtighed. Industrialisering, mekanisering og outsourcing har gjort at især følgeerhvervene er blevet mindre. Landbruget forvalter 60 % af landets areal, hvilket svare til 2,6 mio. hektar. Korn er det der fylder mest i det danske landskab.

Fourastié-diagram der er en model for 300 års erhvervsudvikling i et vesteuropæisk land. Industrien vandt frem i 1800-taller, bl.a. med baggrund i landbrugets mekanisering. Siden 2. Verdenskrig har automatisering i de vareproducerede erhverv frigjort arbejdskraft til serviceerhvervene. Ifølge modellen kan vi se at de primære erhverv (landbrug, fiskeri, gartneri og skovdrift) er gået fra at være det største erhverv til det mindste. De tertiære erhverv (service erhvervene; handel, finans- og bankvæsen, social- og sundhedssektoren, uddannelsessektoren, transport mm.) er derimod gået fra at være det mindste erhverv til at være det største. De sekundære erhverv (producerer færdigvarer af råvarer, håndværk og industri, byggeri, minedrift og vand- og kraftvarmeværker) har haft et lille udsving omkring 1950 hvor det blev markant større, men er på vej til at blive et forholdsvist lille erhverv igen.

Ugifte landmænd

Landbruget er blevet et erhverv med dårligt image for en stor del af befolkningen. Der er ikke nok arbejdskraft at finde til landbrug og der må derfor skaffes arbejdskraft fra lande som Polen, Ukraine og De Baltiske lande. Landmænd har også svært ved at finde en ægtefælle, da mange unge kvinder ikke kan se en fremtid for sig på landet. Derudover er der mange negative ting omkring landbrug som fx forurening, dyrevelfærd, gældssætning og dårlig indtjening hvilket gør at erhvervet ofte er i mediernes søgelys og det har en negativ effekt på eventuelle kommende landmænd.

Svin – behandlet som et svin

Effektiviseringen af Dansk landbrug er i høj grad sket på bekostning af dyrenes velfærd. Især for søerne ser der skidt ud. Næsten alle søer er fikserede i små bokse mens de opholder sig i farestalden. Soens bevægelses mulighed er begrænset, så den ikke kommer til at ligge sig på de nyfødte grise. Følgerne af dette er at sones naturlige adfærd fjernes. Soen får problemer med ben og hove, og har risiko for at få liggesår. Soen bliver altså behandlet som en fødemaskine, som var den ja en maskine. Soens griseunger fravænnes deres mor når de er ca. 4 uger gamle og soen kan allerede blive gravid igen 4-6 dage efter fravænningen. Dette sker ved inseminering og efter ca. fire måneder fødes det næste kuld pattegrise. Fremtidige dyrevelfærdsregler kræver løsdrift i løbe- og drægtighedsstalden og efter seks kuld er soen udtjent og bliver slagtet.

Slagtesvin går i store flokke på et betongulv med spalter, så gyllen kan synke ned til gyllekanaler og transporteres videre til gylletanke. De mange svin på relativt få kvadratmeter giver meget sygdom og medfører hyppige behandlinger med antibiotika. Dette kan medføre udvikling af resistente bakterier, som i sidste ende kan overføres til mennesker med alvorlige følgevirkninger. Selvom der behandles med antibiotika er der en meget høj dødelighed ved svineproduktion. Hver dag dør der ca. 25.000 smågrise i de danske svinestalde og 20% af pattegrisene dør inden de bliver til slagtesvin.

Men hvorfor så mange svin?

Når det kommer til grise, så er Danmark en klar nr. 1. Dette lille land med kun 5,6 mio. mennesker dyrker 24 mio. svin om året og er dermed verdens største eksportør af svinekød.Svinebestanden i Danmark januar 2013 var på 12,3 mio., hvilket er næsten uændret fra januar 2012. Danmark eksporterer rigtig mange svin, og størstedelen af eksporten er smågrise. Eksporten går primært til Tyskland, men Polen er også blevet en stor importør af danske smågrise.

Fra jægere og samlere til agerbrugere

I Danmark er naturgrundlaget fint egnet til landbrugsproduktion og landbrug har altid været en stor del af Danmark. Man begyndte at dyrke jorden for 6000 år siden da menneskene i Danmark gik fra at være jægere og samlere til at blive agerbrugere.

Varme, lys, vand og næringssalte er centrale plantevækstfaktorer og her er Danmark godt stillet. Danmark har et tempereret kystklima med milde vintre og relativt kølige somre hvilket giver en lang vækstsæson. Plantevæksten starter når døgnmiddeltemperaturen over stiger 5°C og det giver dermed en plantevækstsæson fra april til oktober. Naturgrundlaget har ændret sig i de sidste årtier, det er nemlig blevet varmere. Den årlige gennemsnitstemperatur er steget med 1°C siden 1980 og nedbørsmængden er vokset, især i efteråret og om vinteren hvilket har medført en forlængelse af vækstsæsonen på flere uger

Derudover er jordbundforholdene afgørende for planternes vækstbetingelser. Lerjord og sandjord er de dominerede jordbundstyper i Danmark. Lerjorden har en meget stor porøsitet hvilket medfører mange hulrum i jorden og en lille permeabilitet der medfører at vandet trænger langsomt ned igennem jorden.

Danske vingårde

Sandjorden giver omvendt en lille porøsitet men en stor permeabilitet. Da meget af nedbøren i Danmark falder uden for vækstsæsonen er landmænd med sandede jorde derfor tvunget til at kunstvande. Lerjorden er dermed sagt bedst til at holde på vand og næringssalte, lerjord har som udgangspunkt 150-200mm vand til rådighed ved vækstperiodens start mens sandjorden kun har 40-80mm. Men kunstvanding er ikke det eneste landmændene gør for at forbedre planternes vækstbetingelser. Planternes behov for næringsstoffer sikres ved at tilføre gødning i form af kunstgødning og naturgødning. Markerne for også tilført kalk for at skabe balance i surhedsgraden. Derudover plantes der læbælter for at skabe et bedre mikroklima – nedsat vindhastighed og dermed nedsat fordampning.

Så vi kan konstatere at Danmarks naturgrundlag er gunstigt for plantevækst og sammen med den forlængede vækstsæson og de varmere temperaturer kan vi med tiden forvente nye afgrøder som sojabønner og solsikke. Hvor de vigtigste kulturafgrøder er hvede, byg, havre, rug, græs roer og kartofler kan vi i fremtiden dyrke mere eksotiske afgrøder. Klimaændringerne har også medført at der er kommet en lille gruppe af vinbønder i Danmark, ca. 35 danske vingårde er kommet til siden år 2000.