Viser opslag med etiketten debat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten debat. Vis alle opslag

fredag den 1. marts 2013

Kreditorer – fortæller de hele sandheden?


Skrevet af Marcelino Combanda og Mark Jørgensen

 

Vi lever i en finansiel verden som består af lån og udbetalinger. Man skal ud til en kreditor og låne penge til, f.eks. at købe sit drømme hus, eller bilen man lige står og mangler. Det kan i sig selv være rigtig nemt at låne pengene, men når det så kommer til tilbagebetalingen af det lånte, kan man nemt ramme i en krise, fordi man ikke lige fik set det med småt.

Det er her den globale finanskrise kommer ind i billedet. Mange mennesker i den vestlige verden  optager lån som de ikke er i stand til at betale tilbage.

 

Hvorfor skal man passe på med at låne penge?

Mange kreditorer og banker stiller usandsynlige store krav til de penge der skal betales tilbage.  De fleste der optager lån, eller køber ting på afbetaling glemmer at læse de ting der står med småt omkring tilbagebetalingen. Dette er en af de fejl der oftest sker, når folk klikker sig ind på en hjemmeside hvor man kan optage et lån på godt og vel, 15 minutter. De fleste tænker ikke over at der skal betales en fast månedlig rente af beløbet samt, en årlig ÅOP rente af beløbet. Disse renter får pludseligt tilbagebetalings beløbet til at stige markant.

 

Det med småt.

Hvis man kigger på nogle af de forskellige reklamer fra de forskellige kreditorer, er det nogenlunde det samme der står i dem alle, optagelse af lån, hvad det indebærer, og så oplyser de om den faste rente og den årlige ÅOP rente, men på en uoverskuelig måde, som nok forvirre mere end det gavner.

 

 

torsdag den 28. februar 2013

Bandekrig eller hashmarked?


Nutidens Danmark er plaget af mange store problemer. Eftersom at staten har brug for at skære ned på politistyrken, må man tage en beslutning om, hvad for nogle problemer, der er vigtigst at tage hånd om.
Af Jonas Meersohn og Sonny Lorentsen


Delte meninger blandt Københavns borgere.

Vi har snakket med nogle civile borgere fra Københavns kommune, om deres holdninger til bandekrig og hashmiliøet.

Christoffer Jørgensen:
Min holdning til bandekrig og hashmiljøet er nok, at hvis hashen blev legaliseret, ville banderne   have færre penge til våben og andet. Hash er et stort marked at slås om, så hvis det blev legaliseret, ville der ikke være alle de territorier at slås om, og det ville give politiet mere tid til at fokusere på alle de drab, der bliver begået i hverdagen. 

Sophia Christensen:
Jeg tror at bandekrigen vil blive værre, fordi hvis man er påvirket af hash, tænker man ikke klart, og derfor gør man noget, man normalt ikke ville gøre.
Som man kan se, er holdningerne blandt Københavns borgere vidt forskellige, og der vil altid være delte meninger om, hvorvidt det ville være et hit at legalisere hash, og hvilken effekt det ville have både økonomisk og socialt.
Mangel på politifolk.

Efter at have snakket med kommunikationsrådgiver Tommas Kristensen fra Rigspolitiet, i håb om at få noget info over de massive nedskæringer i politiets styrker, som der har været rygter om, har jeg fået disse oplysninger.

”I alt er vi ca. 14.000 i politiet. Resten af jurister, kontorfolk etc.”


2000 - 10.201

2001 -10.236

2002 - 10.218

2003 - 10.336

2004 - 10.464

2005 - 10.614

2006 - 10.742

2007 - 10.602

2008 - 10.511

2009 - 10.600

2010 -  10.831

2011 - 10.620

2012 – 10.542

Nedskæringer har der i de seneste år tilsyneladende ikke været særlig mange af, men om der er nok politifolk til at holde ro og orden i de danske samfund, er så spørgsmålet. Vores holdning er, at med bandekrig, stoffer, spritkørsel, osv. er der ikke nok politifolk til både tage sig af det og af de almindelige borgeres problemer. Størstedelen af Københavns politifolk fokuserer på bandekrigen eller hashmarked, og ved legalisering af hash kan man fokusere mere på at få styr på folks sikkerhed. Hash er et eurofisene stof som så meget andet. Man siger, at grunden til at det ikke skal legaliseres er, at det er sundhedsskadeligt. Det er smøger og alkohol os. Men med en aldersgrænse på salget, er det vel bare en anden indtægt til staten. 

kilder



Skal man stå på Istedgade, for at besøge familien?


Af Lina Green H.


”Linje H mod Frederikssund er 20 minutter forsinket.” Det synes efterhånden at være mere reglen end undtagelsen når der kommer forsinkelser på togene. Især når dét tog man har ventet på i 20 minutter, endelig kommer ind på perronen, er der en skærm i toget, hvor DSB ligefrem reklamerer med at de fleste afgange kører ”til tiden”. Undskyld mig, men er der ikke noget virkelig galt, når de nærmest er stolte over deres rettidige afgange?


DSB må føle stor glæde ved at rippe deres kunder fra samtlige penge de ejer, lige så snart de skal med toget. Skal jeg besøge familien i Greve, må jeg nu af med ikke mindre end 60 kr.! For én vej! For hjem skal jeg jo på tidspunkt, og så koster det mig lige 60 kr. ekstra. Så DSB får 120 kr. af mig for at jeg kan besøg min lille familie i Greve. Selve turen tager sølle 20 minutter, så det må godt nok være en timeløn de ansatte i DSB får. Jeg har i princippet ikke noget imod at betale for min billet, men når prisen kontinuerligt stiger, selvom regeringen lovede en nedskæring på næsten 40 %, så får jeg altså lidt sure opstød af det. Men hvad jeg virkelig ikke kan forstå, er at priserne stiger hvert eneste år. Det ender vel med at jeg skal betale for at tage min taske med i toget.
Det værste af det hele, er at de ret faktisk kan tillade sig at sætte priserne så højt, for hvem skulle give dem konkurrence?


Tabel 1. Prisforskel 2011 / 2013 Klippekort, voksen

Zoner
Pris 2011
Pris 2013
% Prisstigning
2
140 kr.
150 kr.
7,2 %
3
180 kr.
200 kr.
11,2 %
4
230 kr.
250 kr.
8,6 %
5
285 kr.
305 kr.
7 %

 

Helt ærligt, med den udvikling ender vi med at betale 1/4 – del mere af den nuværende pris om sølle 10 år! Jeg kan ikke helt se, hvordan folk skulle kunne have råd til det i længden. Måske ender man med at betale pr. kg. man belaster togene med?

onsdag den 27. februar 2013

Generation plastik


 
Generation plastik er et tv program fra DR3, som er blevet sendt de sidste fem uger med en uges mellemrum imellem hvert program. Programmerne viser personer der skal ind og ligge under kniven i et ønske om at se bedre ud og få det bedre med sig selv.

Af Aviaaja og Emilia

 
Skønhed er for mange mennesker, meget forskelligt. For nogle gælder det om at være naturligt smuk, imens det for andre kan være det helt modsatte. I dette program generation plastik, sætter de fokus på en række mennesker der har det dårligt med deres udseende, og derfor vælger plastikkirurgi, da tanken om at forblive sådan, piner dem.
Det kan enten være brysterne, næsen, ørene, ansigtet eller fedtsugning, mange vælger at få justeret på.

I programmet bliver der blandt andet fulgt en pige, der selv synes hun har for små bryster, og derfor vil have lavet dem større da det har gået hende meget på altid. Hun har det svært psykisk, og tror at hvis hun får lavet sine bryster større, kan det give hende selvtillid og hun håber på at blive gladere, men det viser sig så at lige meget hvor meget man får justeret på sit udseende, så kan det aldrig gøre dig lykkelig. Det hører man også pigen fortælle om, efter hun har fået lave sin brystforstørrelse, at hun indser det aldrig kan gøre en lykkelig. Så om du styrker dit ydre, kan det ikke påvirke det indre, altså psyken skal altid være med.

 

Der er mange forskellige holdninger til plastikkirurgi. Nogle mener det er helt forfærdeligt at lave om på sig selv på den måde, og ikke bare leve med sit naturlige udseende, hvor andre mener at det er dét der skal til for at gøre dem lykkelige. De går ikke op i om det er naturligt eller ej, så længe de bare føler sig smukke.
Til gengæld er folk hurtige til at dømme andre, også når det gælder plastikkirurgi. En af de personer der bliver fulgt i programmet, er ked af at andre mennesker dømmer hende på at hun har fået lavet sine bryster større. De snakker om, om hendes bryster er falske eller ægte og på den måde dømmer folk ud fra om personen er falsk hvis de har været under kniven.
Så længe man er tilfreds med sig selv, så kan andres mening være ligegyldig. 

Tvangsægteskaber


Af Elif Yilan og Ebru Akbulut

Tvangsægteskab er, hvor de modsatte køn bliver gift med hinanden via familiens tvang.

Tvangsægteskab

Tvangsægteskaber finder sted under primitive tilværelser, hvor befolkningens uddannelsesforhold ikke er høje. Dette skaber en kæmpe kvindekamp i hele EU og Asien. Hvor kvinderne støtter andre kvinder, der er blevet tvangsgift. Man hører vidt forskellige debatter og artikler, om at piger helt ned til en 12- års alderen er blevet tvangsgiftet, enten pga. økonomi eller for at blive gift ind i familien.
Forældrene vælger en mand til deres døtre, som døtrene ikke kender eller vil giftes med.

Man kan ikke rigtig gøre noget, for at stoppe sådan et ægteskab uden egen vilje. Først når de ældre i familien har taget et valg, kan de ikke gøre andet end at bukke under for dem.

Ifølge de danske lovgivninger og internationale konventioner er det forbudt at blive tvangsgiftet.  Det er især unge piger fra tyrkiske, pakistanske og arabiske miljøer, der tvinges til at gifte sig med en mand, som deres forældre har valgt til dem.  
Men også unge mænd udsættes for tvang i forbindelse med ægteskab.  

Mange unge som går imod deres forældre ved at sige nej til ægteskabet, går under jorden.  Mange ender enten på krisehjem, eller også stikker de af til udlandet.

Man hører tit om familiekonflikter på grund af, de unge siger fra.

Tvangsægteskaber er blevet fortolket på en meget forkert måde, mange tror at fordi det ofte sker i muslimske tilværelser, så har det noget med religionen islam at gøre.
Men i virkeligheden er det ren kultur, og har ikke noget med religion at gøre. I islam er det ren faktisk forbudt at blive tvangsgift mod ens egen vilje. Denne praksis er selv uislamisk, det siger en Imam Fatih Alev i et interview også, ’’Tvang strider mod Koranen’’ i Berlingske Tidende 28. marts 2001. 

 

Hvor findes tvangsægteskaber?

Tvangsægteskaber finder sted alle vejne, hvor der også findes arrangerede ægteskaber. Et arrangeret ægteskab kan hurtigt gå hen udvikle sig til tvang for begge de unge som skal giftes.

Tvangsægteskaber har været meget udbredt i stort set alle kulturer og blandt alle religiøse grupper, både blandt kristne, muslimer, hinduer, buddhister og kristne i Asien og jøder i mellemøsten.

 

Hvad er forskellen på et arrangeret og et tvangsægteskab?

Forskellen ved det arrangerede ægteskab og det tvangsgifte ægteskab, er at det arrangerede foregår med begge ægtefællernes vilje, derimod tvangsægteskab er mod viljen. Men det arrangerede ægteskab kan gå hen og blive til tvangsægteskab, da den ene ægtefælle ikke vil skuffe familien eller føler noget overfor ægtefællen.
Hvilke konsekvenser har et tvangsægteskab for de unge?

·         Psykiske problemer, lavt selvværd.

·         Stor risiko for et dårligt ægteskab med vold.

·         Kvinder forhindres ofte i at påbegynde eller færdiggøre uddannelse, især hvis deres ægtefælle er familiesammenført fra en familie med traditionelle kønsroller.

·         Skilsmisse og brud med familien.

·         Mænd lever ofte et dobbeltliv, hvor de har en dansk kæreste, som de ikke kan etablere et velfungerende forhold til på grund af ægteskabet.

·         Problemer med kulturforskelle ved tvungent ægteskab med person fra forældrenes hjemland.


Statistik

I en periode på 10 måneder fra efteråret 1999 til efteråret 2001 havde indvandrerorganisationen IND-sam i alt 135 henvendelser, der handlede om tvangsægteskab. I omtrent samme periode havde Etnisk Konsulentteam 19 henvendelser, og foreningen mod tvangsægteskaber, Broen, havde 120 henvendelser.
I løbet af 2003 fik Etnisk Konsulentteam 38 henvendelser om tvangsægteskaber.

 

 

tirsdag den 26. februar 2013

Det slører stadig

Det slører stadig er en tv-satire i Danmark, der havde premiere i begyndelsen af 2013, på DR2. Programmet handler om 4 piger med indvandrebaggrund, der skal ud og nedbryde danskernes fordomme om de muslimske indvandrer i Danmark. Det er et program, som kører hver torsdag på tv-kanalen DR2, og er blevet et ret populært program iblandt de mange danskere.

I programmet bliver der fokuseret på satire af nydanskere, stereotyper og danskernes forhold til indvandrere. Hvor der bliver gjort grin med kultur og danskernes fordomme.

Ved premieren var der en del debat, da kronikører i Politiken mente, at serien var fordummende og fik nydanskere til at fremstå som tilbagestående.

Det er ikke kun i Politiken, der har været debatter, der er også blevet skabt en masse debat på nettet og diskussioner på blandt andet ”Det slører stadig”s facebookside, hvor programmet, og de 4 piger bliver kritiseret i grove træk.

Der er nogle muslimer, som har følt sig stødt af programmet, da de mener, at programmet nedgør de unge muslimske piger ved at lave sjov med sex, hvilket, de siger, er en yderst privat ting. Der er også blevet diskuteret nedgørelse af islam, og at de 4 piger rent faktisk gør grin med deres egen religion.

 Der er en masse uenighed i blandt danskerne, og der bliver skrevet, at programmet skaber fordomme- fremfor at nedbryde myter og fordomme om indvandrer. Programmet indeholder nogen scener, der gør, at mange skaber/bevare fordomme.


Samfundsdebat: Generalisering.

Mange synes, at programmet generaliserer i grove træk. Det har b.la. været en diskussion mellem muslimske danskere med indvandrerbaggrund.

Budskab: De medvirkende i programmet ’Det slører stadig’s budskab er; at tage nogle af fordomme op, ikke at blande religion med i det, men at det skulle være et satireprogram med ’’grov’’ overdrivelse, så folk forstår budskabet.

Modtagerens budskab: Modtagerne er dem, der bestemmer, hvad budskabet er, om det er satire eller ej. Der har været en del misforståelser, da alle ikke har samme forståelse, hvilket kan være tegn på, at de medvirkende i programmet måske ikke har gjort det klart nok, at det er en tv- satire, som skulle nedbryde fordomme- og ikke omvendt, nemlig at bevare dem og måske endda bygge videre på dem.
Medvirkende i programmet; Sara Al Naser, Ellie Joker, Naghme Ashabi og Ajla Prohic. Instruktøren hedder Parminder Singh.
Artiklen er skrevet af Meriam & Elif