Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad. Vis alle opslag

fredag den 1. marts 2013

En ny smagsoplevelse


Indisk mad er noget af de sværeste mad at lave. Det er som en stor oplevelse i munden. Hovedingredienserne i indisk madlavning er ris, atta (en slags groft mel) og mindst fem dusin forskellige bælgfrugter (mest bønner og linser), hvoraf de vigtigste er chana, toor, og mung. Disse bliver stort set brugt til alle retter, bortset fra chana, som bliver brugt i karry-retter.
Krydderierne er det vigtigste i indisk mad, det er det maden er blevet kendt for. De vigtigste krydderier i indisk madlavning er: chilipeber, sorte sennepskorn, spidskommen, gurkemeje, bukkehorn, ingefær, koriander og asafoetide. I søde retter bruges kardemomme og kanel.

England har en stor tradition for at lave indisk mad, pga. den gamle kolonitid i Indien.

I de nyere tider begyndte folk fra Bangladesh, Indien og Pakistan at flytte til England, og der begyndte der også at blive åbnet mange flere Indiske restauranter. De er så blevet kendt over hele verden nu.
Inderne er kendte for deres Butter chicken, den laves ved at marinere kyllingen i yoghurt natten over. Man tilsætter så krydderi, garam masala, ingefær, koriander og hvidløg. Kyllingen bliver så derefter bagt i en ovn. Butter chicken har også en sauce til som hedder makhani. Saucen bliver lavet af smør, tomater, mandler og forskellige krydderier.
Der er mange der mener at indisk mad er en så integreret en del af engelsk mad, at det nærmest kan betragtes som en del af englændernes madkultur.

I indisk mad bruger man også meget chili. Det er ret normalt i Indien, Pakistan samt Mexico. En yndet videnskabelig forklaring på fænomenet er, at stoffet capsaicin, som chilipebre er rige på og som yder til den stærke smag, kan påvirke vores nervesystem, så vi får en varmefornemmelse og reagerer med rødmen og svedproduktion. Chilien gør at man får afslappede muskelceller og det medfører at muskelcellerne frigiver varmen fra kroppen. Under dette arbejde kommer der en vigtig sidegevinst, som giver muskelcellen fornyet energi. For cellens energireserver - de såkaldte ATP-molekyler bliver omsat og frigiver ad den vej energi.
Det er også derfor, at vi bliver varme, når vi dyrker motion. Chili indeholder det aktive stof capsaicin, som sidder i chiliens skillevægge og frø. Jo stærkere chili, jo højere indhold af capsaicin. Chili indeholder dertil antioxidanter, carotenoider, C-vitamin og æteriske olier. Capsaicin har en brændende effekt, som virker kraftigt på tungen, sådan at der bliver sendt signal op til hjernen, om at sende smertestillende endorfiner ud i kroppen. Det øger også stofskiftet i kroppen og dæmper appetitten. Nogle undersøgelser, siger også at chili er virksom mod kræft, at capsaicin er som en bombe mod kræftcellerne. Men det er endnu ikke dokumenteret.

Skrevet af: Ebru & Meriam.

Kilder:


http://www.dr.dk/Tema/Chili/20070719212508.htm

onsdag den 27. februar 2013

Fra inspirationskilde og til entreprenant kvinde


Af Meriam Al-Subaihi & Lina Green Hall

At have en passion, betyder at have en stærk lidenskab. At kunne omsætte denne lidenskab, til at være en inspirationskilde for andre mennesker, kræver tålmodighed. Men at kunne bruge sin passion, til at hjælpe andre mennesker i nød, kræver at man har mod.

Rachael Ray

Rachael Domenica Ray er født d. 25. August 1968.
Hun
er en amerikansk tv-personlighed, forretningskvinde, stjernekok og forfatter. Hun er vært for den daglige snak og livsstils programmetRachael Ray”, og redaktør på tre Food Network serier. Ray skrev kogebøger baseret på 30 minuters mad koncept, og lancerede et magasin, EveryDay med Rachael Ray, i 2006. Rays tv-shows har vundet to Daytime Emmy Awards.

Rachael Ray bliver præget

Rachael Ray blev født i Glens Falls, New York. Hendes mor Elsa Scuderi, er halv italiener og halv amerikaner, og hendes far James Ray, som er af fransk, skotsk og walisisk afstamning. Hun flyttede til Cape Cod, Massachusetts, hvor hendes familie ejede fire restauranter. Da Ray var 8 år gammel flyttede hendes familie til Lake George, New York. Hendes mor styrede restauranter i New York.

I 1995 flyttede Ray til New York City. En af hendes første opgaver var i Macys, hvor hun til sidst styrede den friske fødevare fdeling. Derefter flyttede hun tilbage til New York. Ray styrede et hotel på Lake George. Herfra blev hun køber hos Cowan og Lobel, et marked i Albany. Pga. hendes erfaring i butikken tilegner hun sig hendes 30 Minute Meals, hvor hun mødte folk der var tilbageholdende med at lave mad. Hun underviste i et kursus, hvor hun viste, hvordan man laver mad på mindre end tredive minutter. Med den succes af hendes "30 Minute Meals", bad den lokale CBS-TV afdeling, hende om at blive vist på et ugentlig afsnit på deres nyhedsudsendelser, sammen med en offentlig radio udseendelse. Udgivelsen af ​​hendes første bog, førte til en dag i et show og hendes første Food Network kontrakt i 2001.

Karriere

Mad
Rachael blev som lille båret af sin mor på hoften, hver eneste gang moderen skulle lave mad. Rachael lærer andre enkle opskrifter, som kan være færdig i løbet af 30 minutter eller mindre. Ray siger, at hendes sicilianske morfar, Emmanuel Scuderi, har en stærk indflydelse på hendes madlavning. Hun bruger ingredienser såsom friske urter, hvidløg og hønsefond. Hun mener, at man hele tiden skal måle det mad man laver. Til kritikerne fortæller hun at selvom hun ikke er en mesterkok, prøver hun altid at gøre sit bedste. Hun erkender selv at hun ikke kan bage, fordi mange bageopskrifter kræver at man tilpasser ingredienserne, uden præcis måling.

Fjernsyn
I 2005 underskrev Ray en aftale med Oprah Winfrey og King World Productions for at være vært for en dag-time tv-talkshow. Showet, Rachael Ray, havde premiere den 18. september 2006. De viser bånd i New York City I samarbejde med annonceringen, siger Ray, "Folk kender mig for min kærlighed til mad, men jeg har så meget mere jeg vil dele." Hvor hun mener, at hun har mange andre ting som hun vil vise, i stedet for det hele handler om mad.

Yum-o!
Året efter i 2006 grundlagde Rachael Ray en nonprofit organisation, der fokuserer på børn, deres familier og deres forhold til mad. Der bliver sørget for, at familierne udvikler et sundt forhold til både mad og til madlavning, ved at lære familierne hvordan de skal lave mad, og tackle sultne børn. Desuden sørger organisationen for at børn, som gerne vil have en karriere indenfor mad og madlavning, at de får midlerne til et stipendiat til skoler, som Yum-o arbejder sammen med.
Yum-o arbejder ud fra 3 basis områder: Cook, Feed & Fund, (Beskrivelse nedenfor). Fra deres hjemmeside har børn, unge, forældre og hele familier muligheden for at afprøve opskrifter der er familie venlige, og som kan få unge kokke til at starte i køkkenet.

Cook: Uddannelse af børn og deres familier omkring mad og madlavning
Som sagt uddanner Yum-o børn og deres familier omkring mad og madlavning, og starter dem med komme i køkkenet og lave mad hver dag, samtidig med at maden skal være let at lave, sund, billige råvarer og stadig smage helt fantastisk. Yum-o’s hjemmeside (
www.yum-o.org) er stedet hvor interesserede kan gå ind og kigge, og eventuelt prøve deres opskrifter af. Her bliver der også gjort opmærksom på, hvilke skoler og hvilke innovative programmer og organisationer i USA som Yum-o er med til at hjælpe og samarbejder med. Desuden er der også et faneblad, hvor andre kan lægge deres egne opskrifter ind, og derved inspirere andre.

Feed – At sørge for mad til de sulte amerikanske børn
Selvom USA er et af verdens rigeste lande, er der utroligt mange som går sulten i seng. Ifølge en undersøgelse af UDSA (U.S. Department of Agriculture) i 2006, var der ca. 35 millioner amerikanere i 2005 som ikke havde råd eller adgang til nok mad til at dække deres basale behov. Det svarer til godt 11 % af Amerikas befolkning. Heraf var der ca. 12 millioner som var børn, hvilket vil sige næsten hvert 5. barn. Forskellen på hvilken befolkningsdel kan ikke præciseres særligt meget. De findes både i byen men også på landet. Begge forældre eller kun den ene forældre er med i hjemmet, samt repræsenterer de næsten alle racer og folk med forskellige etniske baggrunde.

Fund – Velgørenhed til madlavnings skoler og stipendier
Yum-o har et stort samarbejde mellem mange restauranter, hvor mange kan komme i lære, eller de mest nødlidende kan spise gratis der en gang imellem. Yum-o hjælper desuden også børn med at nå deres karrierer indenfor madlavningen, ved at sponsorere stipendier og udpege skoler der tilbyder et sundt og nærende madprogram. Yum-o er som sagt en nonprofit organisation og derfor samarbejder de med flere samarbejdspartnere som sponsorerer dem, samt lever de også sommetider af donationer fra frivillige.   


Mange familier deler samme problem: tiden. De er pressede og føler ikke de har tiden til at stå i et køkken, når de nu kunne lave så meget andet. Desuden er der mange, som ikke engang ved hvordan man laver mad, ellers er de simpelthen for trætte eller stressede til madlavningen. Derfor er der mange som vælger den nemme vej, med færdigretter, take-away og fastfood. Det er en nem vej, dog en vej hvor ernæringssammensætningen er helt hen i vejret i forhold til den anbefalede sammensætning. Her er det at Yum-o kommer på banen. For de fleste børn og deres forældre vil faktisk hellere have bedre mad, hvis de får redskaberne til det. Rachael Ray har selv udtalt at Yum-o fik dens navn efter en sammenføring af ”Yummy” og ”Og Wow”, som er et udråb når man smager noget virkelig godt mad. Hun mener, at ikke det hele skal være kun alvorligt og seriøst, men at der også gerne må være plads til sjov og det skal sætte smil på ens læber. Vores spisevaner bliver dannet ved vores opdragelse, og det mønster kan brydes hvis forældrene lærer at udvikle et sundere forhold til madlavningen, og ved at spise sund og nærende mad.

En hjælpende hånd
Rachael Ray er en kvinde, som prøver at videreføre hendes kærlighed til mad til andre mennesker. Hun er en kvinde, som forstår at folk ikke altid har tiden eller kræfterne til at lave mad om aftenen. Men det er det, som hun ihærdigt prøver at lave om på. Hun var med i moderens køkken fra før hun kunne gå, og er blevet opdraget med et sundt forhold til mad og madlavning. Som det også fremgår af hendes talkshow, hvor hun ofte har gæster der hjælper med madlavningen, sørger hun for at madlavning også kan være sjovt, og man sagtens kan underholde sine gæster mens man står over gryderne. Hendes opvækst har gjort, at hun ved hvordan man kan nyde livet, uden konstant at være på slankekur og stadig få lækker mad. Hendes eget forhold til mad, har hun fået via sin opvækst og sin familie som har præget hende meget. Rachael Ray gjorde det derfor til en livsmission at viderebringe sin egen kærlighed til mad, til andre som står i nød, og hjælpe dem til at have et sundt og nærende forhold til madlavningen. Hun ønskede også at børn som ikke havde mulighederne for at studere og gøre karriere indenfor madbranchen, fik mulighed for det, og derved sikre sig at viden blev viderebragt til fremtiden.  
Hun stod med tanken om at oprette en organisation med fokus på sundhed i forhold til mad og madlavning. For sundhed kan være mange ting. I Yum-o’s ånd, betyder sundhed i forhold til mad, at man ikke kun vælger de rigtige råvarer og laver den rigtige kost sammensætning, men også at den daglige madlavning ikke udvikler sig til en sur pligt som skal overstås, eller at der vælges færdigretter fra dybfryseren eller fastfood, over en portion hjemmelavet mad. Det sociale har også stor betydning, da mange mennesker verden over oftest bliver samlet over maden, og Rachael Ray mener at det skulle folk blive ved med, og udbredes endnu mere.  
Da der er mange millioner amerikanere som knap kan overleve og næppe får deres basale behov dækket, har den organisation som Rachael Ray opbyggede, hjulpet mange mennesker i nød, og yderligere mange mennesker med at ændre deres syn og forhold til madlavningen og mad i det hele taget.
Her 7 år efter at Yum-o blev oprettet, har fonden hjulpet ca. 17 millioner mennesker årligt, hvilket svarer til godt 119 millioner i alt!
Den daglige middag
For at illustrere hvordan mange af opskrifterne på yum-o’s hjemmeside, (som er frit tilgængelige for alle) opfylder den anbefalede kostsammensætning, er der her en opskrift på tomatsuppe. Nedenunder ses en sammenligning af denne opskrift i forhold til den anbefalede sammensætning.

1 kg flåede tomater
3 gulerødder
En håndfuld basilikum
3 fed hvidløg
1 liter bouillon
1 æggeblomme
1 dl mælk
Lidt olivenolie

Riv gulerødderne, pres hvidløgene og steg det sammen med basilikum og olie i 20 min.
Tilsæt tomater og bouillon og lad det koge i 20 min.
Pisk æggeblommen og mælk sammen.
Purér suppen, og tag gryden af varmen. Bland mælkeblandingen i.
Servér, evt. med lidt brød til.

Kostsammensætning
Tomatsuppe

Fedt (rød): 20,5%                                                          


Protein (gul): 21,9%

Kulhydrat (lys grøn): 51,0%

Den anbefalede kost sammensætning

Den første cirkel er fra en tomatsuppe, som har fedt på 20,5 %, hvor man kan se på den anden cirkel, at den anbefalede værdi ligger på 30 %. Og det viser sig at tomatsuppen læner sig bedre end den anbefalede. Proteinerne i tomatsuppen ligger på 21,9 %, og det er selvfølgelig meget bedre end den anbefalede, da den ligger på 15 %. Kulhydraterne ligger på 51,0 % i tomatsuppen, og det viser sig er mindre end anbefalet, da den ligger på 55 %. Samlet set behøver man ikke at følge den anbefalede, men man kan i stedet følge sin egen kostplan og se ud fra den hvor ens kostsammensætning ligger på. Den anbefalede kostcirkel er som udgangspunkt en vejledende guide til hvordan man skal sammensætte ens egen kost. Der vil altid være variationer, og man siger at fedt % kan ligge fra 20 % - 30 %, og kulhydraterne også kan være lidt højere end den anbefalede rate. Så mange retter vil meget sjældent ligge præcist på hvad den anbefalede kostsammensætning siger, men de stræber på at ligge meget tæt op ad den.   

Rachael Ray i dag
I dag står Rachael Ray som en kvinde, der hjulpet flere millioner mennesker i nød, ud fra hendes passion og livsmission. Hun har doneret 500.000 dollar til American Society, hjælper familier i nød. Hun er en kendt tv personlighed, som har vundet flere priser for sit talkshow, samt værende forfatter til flere kogebøger, som hun har vist i sit show. I dag er hun frontperson for de mange familier som har et usundt forhold til mad, og hjælper dem til at ændre deres syn på madlavningen. Mange mennesker verden over bruger hendes opskrifter der er frit tilgængelige på nettet, til at ændre deres egen livsstil, men også til at madlavningen bliver sjov og overskuelig i tid.

Hør en artikel om Rachael Ray, på engelsk her:

Enden af den søde tand


Skrevet af Niki Gulddal og Jonas Meerhsohn
Sukker er blevet forbudt i stort set alle skoler i hele Danmark, og flere og flere kommuner forbyder enhver form for sukker i folkeskoler og SFO’er. Svendborg kommune har lavet en ny nul sukker-politik, hvor kommunens institutioner forbyder sukker i skoler og SFO’er for børn mellem 0 til 16 år. Dette indfatter, at børn hverken må dele flødeboller ud på deres fødselsdag eller at der heller ikke må deles en kage ved speciale lejligheder.    
Men det mener sundhedsforsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Karen Wistoft ikke. Hun siger:

”Jeg synes, det er hysterisk. Man lærer ikke børnene at leve sundt ved at forbyde dem noget, de syntes smager godt. I stedet skal man udvikle deres kompetencer og lære dem at forholde sig fornuftigt til det, de spiser. Alle børn vil opdage, at det her forbud gælder i børnehaven. De lærer, at noget er forbudt det ene sted og tilladt et andet sted. Det, man risikerer, er, at børnene går helt amok, når de så får adgang til sukker, eller at de forsøger at snyde sig til søde sager, når de kommer hjem".

Men Fødevarestyrelsens Tove Vestergaard er meget begejstret for denne idé og syntes det er flot af Svendborg Kommune at tage stilling til at sukker ikke bør høre til i skoler. Hun ville ønske at der var flere kommuner der gjorde ligesom Svendborg.

Lone Clemmensen som er formand for Øhavets lærerkreds mener at gå ind og forbyde enkelte levnedsmidler, ville være en dårlig idé.

Selvfølgelig er det godt at have en holdning om at prøve at begrænse for eksempel brug af sukker, men at Anton i 1. klasse deler flødeboller ud i klassen til sin fødselsdag er jo ikke det der gør, at man bliver overvægtig, og sådanne hyggestunder er vigtige for både børn og lærere”, siger Lone Clemmensen

Men det stopper ikke der, bliver der afholdt børnefødselsdag hjemme i privaten, gælder det samme forbud om nul servering af kage, slik, is, saftevand, sodavand og andre ting som er fyldt af tomme kalorier. Men er det ikke en krænkelse af privat livet at kommunen skal bestemmer hvad borgerne skal server i deres eget hjem? Betyder det også at lille Lucas på 8 år ikke må få en chokolade mad med i skole, fordi skolen mener at det straks fører til fedme og dårlige beslutningen omkring kost?

 

Hvad gør sukker? Sukkergruppen omfatter almindeligt
sukker, druesukker, frugtsukker, sirup og honning. Sukker findes i store mængder i marmelade, i sukkerholdige sodavand og andre læskedrikke samt i forskelligt slik. I følge Forsyningsstatistikken aftager hver dansker ca. 110 g sukker dagligt (inkl. spild fra sukkerlager mv.), mens Levnedsmiddelstyrelsens kostundersøgelse fra 1995 fandt en gennemsnitlig daglig indtagelse af sukker på ca. 50 g. Da der er tendens til at underrapportere sukkerindtagelsen, ligger den sande indtagelse formentlig et sted i mellem de to værdier. Sukker indeholder praktisk taget ingen livsnødvendige næringsstoffer. Høj sukkerindtagelse resulterer derfor i en tilsvarende nedsat indtagelse af mere lødige levnedsmidler og dermed af kostfibre og andre nødvendige næringsstoffer.

Kulhydraters betydning for kognitive evner
hjernens energikilde er glukose, det vil sige at glukose er det brændstof som hjernen og kroppen fungere på. Hjernecellerne fungerer optimalt, hvis blodsukkeret er stabilt. Typen af kulhydrater, som indtages, er medvirkende til at fastlægge blodsukkerets niveau og stabilitet, hvilket er væsentligt, idet hjerne har behov for en jævn tilførsel af glukose fra fødevarer, som langsomt hæver blodsukkeret.
Derfor anbefaler eksperterne at udlade de hurtige kulhydrater (slik, sodavand, pasta, pizza, hvide ris og hvidt brød), og have et stabilt blodsukkerniveau som vil styrker hukommelse, koncentrationsevne, indlæring, humør og pirrelighed.

Fotosyntese


Sukker indgår i fotosyntesen, og vi forbrænder sukker i kroppen.
Kulhydrater er et fælles navn for sukkerstoffer, stivelse og cellulose. Druesukker og frugtsukker er de to grundlæggende stoffer, som de andre er dannet af. Vores normale sukkers kemiske navn er sakkarose og indeholder ligesom druesukker brint og ilt i samme forhold som i vand:

Druesukker som også på kemisk hedder glukose C6H12O6
Alm. Sukker som også går under det kemiske navn sakkarose C12H22O11
 

Sakkeriderne


Kulhydrater kaldes også for sakkarider. De simple sukkermolekyler hedder mono-sakkarider. Når to mono-sakkarider er sammensat får vi di-sakkarider. Ved sammensætning af mange mono-sakkarider får vi så poly-sakkarider, som er svære eller umuligt for os at nedbryde.

 
Mono-sakkarider
Druesukker (glukose) Frugtsukker (fruktose)
 
 
Di-sakkarider
F.eks. alm. sukker (sakkarose). Består af to sakkarider: druesukker og frugtsukker.

 

 





Kilder:
Folkeskolen.dk
Hjerteportal.dk
Hjernetips.dk
DTU.dk

tirsdag den 26. februar 2013

Fastfood



Har i nogen siden tænkt over hvad fast food kan gøre ved din krop? Hvad fast food overhoved indeholder? I den kommende artikel vil få besvaret følgende spørgsmål, og meget mere.

Af Nadin Jabr og Meriam Al- Subaihi

Fastfood kommer fra hurtig mad, og bruges som færdiglavet varm mad som man virkelig kan blive fed af, hvis man spiser meget af det. I dag kan man købe fast food over det hele, og det er det mest købte varer. Maden har flere fordele; den er billig, mange kan lide den, den er nem at finde og hurtigt spist, men selvfølgelig er der også ulemper, og det er at mange bliver fed og tager hurtigt på af al den fast food de spiser.
Der er mange selvstændige fastfood-steder, og som sagt bliver der solgt fast food over det hele i dag.  I tillæg til at spise denne slags mad ude, er det også blevet populært at tage maden med fra en "take-away" eller få den leveret hjem til sig, så man ikke behøver gå ud af huset for at få fastfood.
Grunden til, at fastfood regnes for usund, er, at den ofte indeholder ganske meget fedt, salt og ganske lidt af vigtige næringsstoffer, som f.eks. kan være kulhydrater og proteiner. En krop, som lever af fastfood alene, vil efterhånden forfalde, som det blandt andet er blevet illustreret i dokumentarfilmen "Super Size Me" om en mand, som i en måned kun spiste mad fra McDonald's.

Super Size Me er en amerikansk dokumentarfilm, som har været et stort omtalt emne i USA, som selvfølgelig handler om fastfood. Morgan Spurlock er produceren af filmen. Under dokumentarfilmen følger vi hans spisevaner, hvor han lever i 30 dage af fastfood fra fastfood-kæden McDonald's. Han lever kun af mad fra McDonald's i 30 dage, morgen, middag og aften og alle måltider er de største menuer de overhoved har. Og i USA har de meget store menuer. Endnu et vigtigt led i prøven er, at han skal prøve hele menuen. Når menuen var prøvet, var det et nyt sted hen, til en anden stat. Han går til 3 forskellige læger flere gange om ugen, og finder hurtigt ud af, at efter blot 1 uge med prøver, hvor han har haft problemer med vejrtrækningen de første dage, stikkende i hjertet og brystet, at hans lever som før var som den skulle være, var blevet til en stor gang fedt. Det var ikke andet end fedt, og lægerne sagde, at han skulle stoppe, for det kunne være, at han ikke kunne rette op på hans helbred bagefter, hvis han fortsatte.
De 8 kostråd som er god at holde sig til, for at leve sundere og få et bedre helbred:
·       Spis frugt og grønt 6 om dagen
·       Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
·       Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag
·       Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager
·       Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød
·       Spis varieret og bevar normalvægten
·       Sluk tørsten i vand
·       Vær fysisk aktiv mindst 30 min om dagen